Programforløb

Op til 24.000 kroner til kompetenceudvikling

Det kan være krævende, at have alle kasketter på når du driver virksomhed, men der er heldigvis hjælp at hente. Med et NextStep-forløb, hjælper vi dig med at stille skarpt på dine udfordringer og komme i mål med dine visioner.

NextStep – når du er klar til udvikling og vækst!

Hvad får du adgang til på NextStep:

  • Sparring med en vejleder, om din virksomheds ambitioner.​
  • En handlingsplan, som omfatter konkrete mål, som kan omsættes indenfor kort tid og forhåbentlig få din virksomhed til at vokse.
  • Tilskud på op til 24.000 DKK (vi dækker maks. 75%, imens du selv skal stille med 25%).​
  • Tilskuddet kan bruges både rådgivning og kompetenceudvikling.

Et NextStep-forløb kan altså, i høj grad, tilpasses dit individuelle behov. Ser du et konkret behov for at få styrket dine kompetencer indenfor et bestemt område, for at kunne nå dine mål, kan NextStep altså hjælpe dig på vej.

 

Her kan se eksempler på, hvordan tilskuddet kan se ud:

Eksempel 1: Der indkøbes kompetenceudvikling for 20.000 kr. ekskl. moms og efter gennemførelse refunderes 75%, altså 15.000 kr.

Eksempel 2: Der indkøbes kompetenceudvikling for 32.000 kr. ekskl. moms og efter gennemførelse refunderes 75%, altså 24.000 kr.

Eksempel 3: Der indkøbes kompetenceudvikling for 50.000 kr. ekskl. moms og efter gennemførelse refunderes det maksimale beløb, altså 24.000 kr.

 

Hvordan bliver man optaget på NextStep?

Det vil løbende være ansøgningsrunder til NextStep. Vi forventer 4-6 ansøgningsrunder i 2024 og 2025. Der vil være cirka 40 pladser pr. ansøgningsrunde. Forud for hver runde, offentliggøres det nøjagtige antal af pladser og den regionale fordeling af pladserne.

Pladser tildeles til ansøgninger, der scorer højest på de 3 kriterier. Det er muligt at scorer op til 30 point i alt, 10 point for hvert af de 3 kriterier:

  • Forudsætninger
  • Behov for kompetenceudvikling og/eller rådgivning
  • Bidrag til den grønne omstilling

Det kræver 22 point for at blive optaget i NextStep. Da der er et begrænset antal pladser i hver runde, så er 22 point ikke ensbetydende med at du bliver optaget. Pladserne fordeles da til de ansøgninger inden for hver region (Nordjylland, Midtjylland, Sydjylland inkl. Middelfart, Fyn, Sjælland og Hovedstaden), som scorer højest.

Krav for deltagelse: 

  • Dit CVR-nummer må maks. være 3 år gammelt på ansøgningstidspunktet.​
  • Du har et mål og en plan for at nå 1 mio. kr. i årlig omsætning indenfor 2 år.
  • Du skal være ejer/medejer af virksomheden for at kunne ansøge og deltage i NextStep.

 

Nyttige links:

Støttet af:

nyhed
NextStep – når du er klar til udvikling og vækst!

Medlemskaber giver fordele for Tønder Erhvervsråds medlemmer

Tønder Erhvervsråds medlemskaber hos Dansk-Tysk Handelskammer og Dansk-Tysk Industri- & Handelsklub giver mulighed for deres egen medlemmer at deltage...Læs mere
nyhed
NextStep – når du er klar til udvikling og vækst!

Nyt netværk skal sætte skub i det dansk-tyske erhvervssamarbejde

Tønder Erhvervsråd deltager I det store grænseoverskridende projekt, Business DE-DK, som beskæftiger sig med en række aktiviteter der skal...Læs mere
nyhed
NextStep – når du er klar til udvikling og vækst!

[Pressemeddelelse] Tønder Erhvervsråd – Veloverstået generalforsamling

Onsdag, d. 24. april, afholdt Tønder Erhvervsråd generalforsamling i flotte rammer på Schweizerhalle, Tønder Kulturhus, I Tønder. Ud over...Læs mere

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.

Tilmeld nyhedsbrev