Digitalisering

Digitalisering

Optimer processer og gøre livet lettere for din virksomhed

Digitalisering

Digitaliseringen er kommet for at blive. Vi har efterhånden skiftet de analoge metoder ud, og vi ser i stigende grad de digitale værktøjer overtage – også i erhvervslivet.

Digitalisering er et stort koncept, og det dækker utroligt mange flader, som hurtigt kan blive uoverskueligt, når man driver virksomhed. Til trods for digitaliseringens kompleksitet, kan vi hos Tønder Erhvervsråd hjælpe dig og din virksomhed med at afdække jeres behov og derved hjælpe jer under jeres digitaliseringsrejse.

De digitale værktøjer er udviklet for at optimere processer og gøre livet lettere for virksomhederne, og man kan bl.a. søge finansiel støtte gennem SMV:Digital, hvor professionelle IT-specialister kan hjælpe med at effektivisere ens virksomhed.

Kan du nikke genkendende til nogle af nedenstående spørgsmål, så kontakt erhvervskonsulent, Jan Diers, og kom godt i gang med digitaliseringen.

  • Kender du mulighederne inden for IT hjælpemidler/værktøj/systemer?
  • Bruger du IT hjælpemidler, EDB, computere, tablets og/eller apps til at drive din forretning, og bruger du dem rigtigt?
  • Hverver du kunder digitalt/online? Kan kunder bestille eller bede om tilbud online? Eller har du kunder/arbejde nok?
  • Styrer du jeres ordre indgang, materiale/lager samt fakturering effektivt, eller kunne det forbedres vha. IT?
  • Kan du nemt og hurtigt beregne, om en enkelt opgave eller en periode har været en god forretning (på bundlinjen)?
  • Mangler du kvalificeret arbejdskraft og bruger du digitale/online medier til at tiltrække disse?
Kontakt Jan Diers for at høre mere
  • Proces optimering vha. ERP & CRM

    ERP står for ”Enterprice Ressouce Planning” disse systemer dækker over mange forskellige underliggende systemer som f.eks. økonomi styring, kunde håndtering, ordre håndtering, lager styring, produktions styring m.fl.

    For mindre virksomheder vil der oftest være tale om et økonomi system eller et regnskabsprogram som f.eks. e-conomic, Dinero, Dynacount, Saldi og det forældede C5 fra Microsoft. Se en sammenligning her: https://regnskabsguiden.dk/online-regnskabsprogrammer

    Med et godt regnskabsprogram kan virksomheden optimere interne processer som f.eks. bogføring, revision, moms, bank, kapital, finansiering, fakturering, rykkere, tilbudsgivning, ordrebekræftelser, betalinger m.m. Nogle af de bedre økonomi systemer tilbyder desuden andre moduler til f.eks. indkøb og lagerstyring, webshop, debitorstyring, CRM, lønafregning, projekt styring, indkøb styring, time registrering samt ikke mindst sag styring.

    Ved at integrere nogle af de herover nævnte moduler, kan der spares rigtig meget tid på administrativt arbejde samt nedbringe antal fejl som følge af menneskelige evner. Det kan betyde rigtig meget for bundlinjen.

    Ved f.eks. at indføre/integrere et sags styrings modul, kunne ens svende, håndværkere, montører eller servicemedarbejdere udstyres med en tablet, iPad eller smartphone, tjekke denne om morgenen/hjemmefra og få al information om dagens arbejde. Systemet kan bruges af montøren til at registrere kørsel, vare forbrug og tidsforbrug, mens han er ude og administrationen kan sende fakturaen afsted til kunden sekunder efter at montøren har afsluttet opgaven og registreringen. Smart ik’? Prøv at se på https://e-komplet.dk/sagsstyring

    CRM står for ”Customer Relation Management” som betyder på dansk ”kunde hånderingssystem”. Med et CRM modul eller et eksternt CRM system, kan man holde styr på sine kunder, hvad man har talt med dem om, hvornår man har besøgt dem, hvad de har købt osv.

    Nogle af de bedre CRM systemer kan endda integreres med ens webshop/e-handels løsning samt marketing automation system. Derved registreres det automatisk i kundekartoteket i CRM systemet, når kunden har bestilt varer online og/eller når kunden har klikket og fulgt et af jeres tilbud/kampagner på f.eks. nyhedsmails, sociale medier eller søgemaskine reklamer samt klik og besøg på jeres hjemmesider.

  • Online/digital salg & markedsføring

    Det kommer nok ikke bag på nogen længere, at det kan svare sig at sælge sine varer over Internettet. Men hvordan kommer man i gang med dette, og hvilken løsning bør man vælge? Dette er nogle af de spørgsmål, som vores erhvervskonsulenter kan vejlede i – uden at det koster jer en krone (forudsætter et medlemskab hos Tønder Erhvervsråd).

    Tønder Erhvervsråd har tæt samarbejde med flere lokale og nationale specialister, som ikke bare vil sælge dig en løsning for egen vindings skyld, men som tager netop jeres situation og jeres individuelle forretning seriøst, når der skal findes mulige løsninger.

    Igennem samarbejdet med Erhvervshus Sydjylland tilbyder vi desuden finansiel støtte via f.eks. SMV:digital programmet for enten at undersøge og finde frem til den bedst egnede løsning til netop jeres forretning og forudsætninger, eller til finansiel støtte til at få installeret og integreret en passende løsning i jeres forretning.

    Online og digital markedsføring er et stort emne for sig selv, som indeholder muligheder som f.eks. hjemmesider, sociale medier (SoMe) som Facebook, LinkedIn, Youtube m.m., video marketing samt digital signage (skærme) og alt herimellem.

    Tønder Erhvervsråd har også på dette område, tæt samarbejde med lokale og nationale specialister, som tager netop jeres situation og jeres individuelle forretning seriøst, når der skal findes mulige løsninger.

    Samarbejdet med Erhvervshus Sydjylland, tilbyder ligeledes finansiel støtte til online markedsføring via f.eks. SMV:digital programmet, for enten at undersøge og finde frem til den bedst egnede løsning til netop jeres forretning og forudsætninger, eller til finansiel støtte til at få installeret og integreret en passende løsning i jeres forretning.

  • Robot teknologi & automatisering

    Når de fleste mennesker hører ordet ”robot”, så tænker mange på Star Wars og en menneskelignende maskine. Indenfor automatisering findes disse da også i bedste R2D2-stil på f.eks. sygehusene. En robot som kører forskellige ting rundt i afmærkede ”veje” mellem bestemte afdelinger/destinationer.

    Inden for industrien/produktion er det dog mest ”uintelligente” robot-arme, som har overtaget simple bevægelser, som skal gentages mange gange eller håndtere tunge løft. Disse robot-arme kan i dag også svejse, tegne, pakke, skære og udføre et hav af opgaver, hvor præcision og hastighed overgår et hvert menneske.

    I Odense ligger en af verdens førende klynger for robotteknologi, automatisering og droner: Odense Robotics. UR (Universal Robots), som er verdensførende indenfor ”simple” robot-arme med flere led og en uanede mængder tilhørende værktøj som efterligner/agerer som/erstatter f.eks. en hånd, sugekop, kamera inspektion, svejser osv.

    3D print indenfor Additiv Manufactoring er også en form for robotter. De fleste kender til de små 3D printere, som bygger produkter ved at sprøjte flydende plastic ”pølser” ovenpå hinanden og derved opbygger et programmeret produkt. Disse 3D robotter findes også i kæmpe størrelser som f.eks. ”printer” et hus, og de nye 3D printere kan desuden producere i metal og mange andre råmaterialer. NextTech i Kolding er specialister heri og har tilmed oprettet en uddannelse herfor på IBA.

    Danske MiR (Mobile Industrial Robots) har specialiseret sig på ”intelligente” robotter, som kører rundt med ting f.eks. i et produktionsmiljø eller på store lagre.

    Den store forskel opstår, når robotterne også skal være intelligente. AI (Artificial Intelligence) kunstig intelligens er mange ting og behøver ikke betyde, at robotter vil kunne tænke (og føle) som mennesker. Det at MiR’s transportrobotter vha. et kamera kan registrere emner eller mennesker på vejen og undgå at ramme disse eller køre udenom er f.eks. en form for AI. Det består dybest set i et sæt pre-programmerede reaktioner, når en hændelse X eller Y indtræffer. Jo flere hændelser med tilhørende reaktioner, der bliver programmeret, desto mere intelligent er robotten. I dag findes der endda robotter som ikke programmeres med alle disse hændelser og reaktioner på forhånd, men som selv lærer disse hen ad vejen.

    Robotter behøver ej hellere være fysiske, men kan være software programmer. En ChatBot f.eks. er en form for robot, som svarer på forespørgsler online på websites. Den har svar på en række ofte stillede spørgsmål, men lærer desuden svar på nye spørgsmål og bliver ”klogere” igennem hele dens levetid.

    Men hvordan kommer man i gang med noget af dette, og hvilken løsning bør man vælge? Dette er nogle af de spørgsmål, som vores erhvervskonsulenter kan vejlede i – uden at det koster jer en krone (forudsætter et medlemskab hos Tønder Erhvervsråd).

    Tønder Erhvervsråd har tæt samarbejde med flere lokale og nationale specialister, som ikke bare vil sælge dig en løsning for egen vinding skyld, men som tager netop jeres situation og jeres individuelle forretning seriøst, når der skal findes mulige løsninger. Ring og bestil tid til en uforpligtende snak.

    Igennem samarbejdet med Erhvervshus Sydjylland, tilbyder vi desuden finansiel støtte via f.eks. SMV:digital programmet, for enten at undersøge og finde frem til den bedst egnede løsning til netop jeres forretning og forudsætninger, eller til finansiel støtte til at få installeret og integreret en passende løsning i jeres forretning.

  • Webhuset Ballum

    Webhuset Ballum

    Direktør og stifter af Webhuset Ballum, Rene Christensen, startede i 2005 virksomheden i Ballum, der på daværende tidspunkt hed Ballum IT. Rene byggede stille og roligt virksomheden op, og...

    Læs case storie

    Webhuset Ballum

    Tilmeld dig erhvervsnews

    Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.

    Tilmeld erhvervshus