NyhedSkrevet: 8. november 2021

Benytter du Tønder Kommunes Borgerservice via din virksomhed?

På Borgerservice kan man som virksomhed få hjælp og vejledning til et hav af forskellige emner. Det kunne f.eks. være spørgsmål vedrørende IT-sikkerhed eller Covid-19.

Benytter du Tønder Kommunes Borgerservice via din virksomhed?

Derudover er der mange spørgsmål omkring den daglige drift i virksomheden som f.eks. NemID, sygedagpenge eller digitale selvbetjeningsløsninger, der kan kræve hjælp at få svar på.

Tønder Kommune vil derfor meget gerne sikre sig, at de er bedst muligt klædt på til opgaven, og at de står klar til at hjælpe de lokale virksomheder, hvad end det er for en problemstilling, de står overfor.

Tønder Kommune har på baggrund af ovenstående lavet et spørgeskema omkring benyttelsen af og serviceniveauet i Borgerservice. Undersøgelsen omhandler virksomheders oplevelse af og forventninger til serviceniveauet i Tønder Kommunes Borgerservice.

Hos Tønder Erhvervsråd er vi interesserede i, at alt fungerer optimalt og at virksomhederne i Tønder Kommune kan få hjælp på den bedst mulige måde.

Af den årsag vil vi opfordre til, at man, hvis man driver virksomhed i Tønder Kommune, går ind på nedenstående link og besvarer spørgeskemaet, så vi kan hjælpe med at gøre Borgerservice til et bedre sted for virksomheder.

Sidste frist for at besvare spørgeskemaet er fredag den 19. november 2021.

Din besvarelse er anonym.

 

Svar på spørgeskemaet her: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=FRP2ZNUXJ636

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Amit Mozumdar

Amit Mozumdar

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.