NyhedSkrevet: 5. marts 2026
Klimaklar netværket i Tønder Erhvervsråd

Sidste år havde netværket en række højaktuelle og spændende emner på dagsordenen senest med besøg på Branderup mejeri, hvor metværket hørte nærmere om Arlas klimaindsats og vi fik en rundvisning på virksomheden.
Klimaklarnetværket har også haft besøg af Erhvervshus Sydjylland hvor vi gennemførte en række øvelser med bl.a. at beregne emissionerne, kortlægge kilder og fastlægge tiltag om hvordan man kan reducere Co2 i virksomhederne. Spændende øvelser som gav refleksioner omkring transport og brændstof til køretøjer brændsel til bygnings opvarmning, el-forbrug, solceller og optimering af energiforbruget. Netværket var desuden kort inde på mærkningsordninger, som understøtter den grønne omstilling og som dokumenterer de grønne tiltag som virksomhederne har gennemført.
Herudover har klimaklar netværk løbende haft god debat omkring PPA-aftaler, klima handlingsplaner, vindmøller, solceller og energi i virksomhederne.
Aktiviteter 2026
Primo året er vi startet op med at dykke ned i emnet Code of Conduct i forhold til grønne leverancer og bestyrelsesarbejdet. Det var selskabet Agrecura A/S som gav alle et inspirerende debatoplæg.
Klimaklar netværk afholder yderligere 6 netværksmøder i 2026, hvor vi blandt andet sætter fokus på bl.a. digital håndtering af ESG og CO2, klimaplaner og virksomhedsbesøg hvor emnerne er bæredygtige løsninger, certificeringer, energioptimeringer samt tilskudsprogrammer m.m.
Netværket udfordrer og inspirerer hinanden.
Det er et rigtig godt forum, hvor vi går i dybden på aktuelle emner, siger erhvervskonsulent Amit Mozumdar, Tønder Erhvervsråd. Der er en god debat med kvalificerede netværksdeltagere fra mindre og større virksomheder. Næste møde i klimaklar netværket er den 29. april 2026
Der er plads til flere virksomheder i netværket. Har du lyst til at være med, så kontakt gerne erhvervskonsulent Amit Mozumdar, Tønder Erhvervsråd.
Har du spørgsmål?
Skriv eller ring til os.
Artikler
Tilmeld dig erhvervsnews
Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.
Tilmeld nyhedsbrev


