NyhedSkrevet: 18. september 2025
Tønder Erhvervsråd inviterer til Erhvervspolitisk Vælgermøde

Tønder Erhvervsråd sætter nu fokus på erhvervsudviklingen i kommunen og inviterer til debat op til kommunalvalget. Paneldebatten modereres af journalist og tidligere vært på “Aftenshowet” Mikkel Fønsskov, som vil lede deltagerne gennem de centrale erhvervspolitiske spørgsmål, der bliver afgørende for kommunens fremtidige udvikling. Baggrunden er klar: Danmark oplever generelt en lav iværksætterraten, og i Tønder er antallet af nye CVR-numre de seneste år nogenlunde lig med antallet af lukninger. Væksten kommer altså ikke herfra alene.
Til gengæld er der bevægelse i de små og mellemstore virksomheder, hvor mange ejerledere står foran ejerskifte – en udfordring, men også en mulighed for fornyelse og vækst. Også de store virksomheder i kommunen markerer sig: Hartmann Packages investerer i nye produktionslinjer, Hydro i Tønder er kåret som de mest innovative på koncernniveau, og ECCO holder fast i sin base i kommunen.
Landbruget spiller fortsat en stor rolle, men udviklingen peger ikke på øget beskæftigelse her. Og selvom turismen på Rømø rummer potentiale, er nye hotelprojekter stadig på tegnebrættet. Derfor mener Tønder Erhvervsråd, at det er afgørende, at politikerne sætter fokus på at styrke det private erhvervsliv – både gennem tiltrækning af nye virksomheder, støtte til iværksættere og udvikling af de eksisterende.
Som led i debatten inviterer Tønder Erhvervsråd borgmesterkandidaterne til at diskutere kommunens fremtidige erhvervsstrategi. Debatmødet finder sted på Hostrups Hotel den 9. oktober. kl. 08.30-11.30
Hvem kan deltage:
- Alle virksomheder i Tønder Kommune
- Medlemmer af Tønder Erhvervsråd
- Bestyrelsen i Tønder Erhvervsråd
- Direktionen på Tønder Kommune
OBS: Der er begrænsede pladser og derfor er tilmeldingen først-til-mølle
Ønsker du at deltage – så tilmeld dig her
Har du spørgsmål?
Skriv eller ring til os.
Artikler
Tilmeld dig erhvervsnews
Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.
Tilmeld nyhedsbrev


