NyhedSkrevet: 30. april 2026
Energidag 2026: Bæredygtige byggematerialer i fokus – og konkrete svar på nye krav

I sidste uge dannede Tønder rammen om årets Energidag 2026, hvor Tønder Erhvervsråd i samarbejde med Erhvervshus Sydjylland og Tønder Kommune endnu en gang samlede lokale aktører fra bygge- og anlægsbranchen.
Årets tema – bæredygtige byggematerialer – ramte direkte ind i en virkelighed, hvor krav til dokumentation og klimahensyn fylder mere end nogensinde før.
Dagen blev skudt i gang af Tønder Kommune, som gav et klart indblik i de stigende krav til dokumentation i byggeprocessen. Et oplæg, der satte scenen for resten af dagen: Det her er ikke længere “nice to have” det er en nødvendighed.
Herefter tog både Davidsen og Bygma ordet og gav et praksisnært perspektiv på, hvordan de konkret hjælper håndværkere og virksomheder. Fokus var på valg af mere bæredygtige materialer men i lige så høj grad på den ofte komplekse dokumentation, herunder LCA-beregninger og EPD’er, som mange oplever som en barriere i hverdagen.
Fra producentleddet gav Matzen Tegl et ærligt og detaljeret indblik i deres arbejde med at reducere klimaaftryk. Med produktion i både Gråsten og Egernsund arbejder de målrettet på at nedbringe deres EPD-tal blandt andet gennem øget brug af genbrugsmaterialer i mursten samt optimeringer i produktionen, der reducerer både råvareforbrug og især gasforbrug.
Efter oplæggene fortsatte dagen i mere uformelle rammer med en mini-messe, hvor dialogen for alvor tog fart. Her var der mulighed for at gå i dybden med både oplægsholdere og udstillere – fra nye løsninger inden for gulvvarme og software til LCA-beregninger til smarte systemer til registrering af elforbrug på byggepladser samt leverandører af solcelleløsninger.
Stemningen var præget af nysgerrighed og vidensdeling. Samtalerne gik på tværs af fag, virksomheder og roller præcis som ambitionen med dagen.
For Tønder Erhvervsråd var det særligt værdifuldt at høre fra de lokale håndværkere, som ikke bare deltog aktivt, men også pegede på et tydeligt ønske:
Energidagen skal være en tilbagevendende begivenhed.
Det er et signal, der er værd at lytte til. For én ting er tydelig – behovet for fælles viden, konkrete løsninger og stærkere samarbejde bliver kun større i takt med, at kravene stiger.
Vil du være med næste gang – eller har input til kommende temaer? Så tag fat i os hos Tønder Erhvervsråd.
Har du spørgsmål?
Skriv eller ring til os.

Rasmus Sønnichsen
- Erhvervskonsulent og kommunikationsansvarlig
Direkte
+45 29 17 86 92E-mail
[email protected]
Artikler
Tilmeld dig erhvervsnews
Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.
Tilmeld nyhedsbrev









