NyhedSkrevet: 27. august 2026

Emmerske efterskole i dialog med Tønder Erhvervsråd

Emmerske efterskole er en trivselsefterskole i Tønder hvor man giver unge med læse- og skrivevanskeligheder og andre faglige udfordringer, herunder ordblindhed og matematikvanskeligheder, trygge rammer til at udvikle sig fagligt, personligt og socialt. 
Emmerske efterskole i dialog med Tønder Erhvervsråd

Skolen ved, at elever lærer bedst, når de føler sig trygge og forstået. Derfor arbejdes der med struktur, tydelighed og overskuelige rammer, som styrker både læring og trivsel.

Historie Emmerske skole og bedehus                                                                               

Emmerske efterskole startede i 1977 som en efterskole for unge med læse- og skrivevanskeligheder. Skolen holder til i de historiske bygninger ved det tidligere bedehus i Emmerske nær Tønder. Den kendte salmedigter og biskop Hans Adolph Brorson blev i begyndelsen af 1700- tallet ansat som dansktalende 3. præst i den tyske kirke i Emmerske, og i 1730 stod Emmerske bedehus klar til både kirke og skole for Tønder Landsogn benævnt Emmerske kirkedistrikt. Sidenhen er både Emmerske skole, bedehus og kirke blevet til Emmerske efterskole.

Skolen har 49 års erfaring med at gøre ordblinde elever uddannelsesparate. Som en af Danmarks ordblindeefterskoler tilbyder skolen målrettet støtte med små klasser og moderne hjælpemidler. Det er en specialiseret efterskole med plads til 95 elever fordelt på 8. 9. og 10. årgang.

Som elev på Emmerske Efterskole i 10. kl. kan man vælge et brobygningsforløb i samarbejde med EUC-syd i Tønder. Her undervises eleverne på EUC-syd en gang ugentligt i dansk på E-niveau. Desuden erhverves førstehjælpsbevis, og man følger forløbet ”Mad til mennesker”, som er et praktisk forløb i køkken.

Emmerske efterskole er stolte af de særdeles gode værkstedsfaciliteter man har, som bruges i undervisningen og i fritiden, samt i et stort udbud af valgfag.

Efterskole for ordblinde – små klasser og tæt støtte

På Emmerske Efterskole møder man eleverne dér, hvor de er. Som efterskole for ordblinde tilbydes der små klasser, hvor lærerne har tid til at se den enkelte.  Undervisningen bygger på mange års erfaring med ordblindhed og andre faglige vanskeligheder, og der bruges moderne IT-hjælpemidler, så eleverne kan opleve succes og blive mere selvstændige i hverdagen.

På Emmerske Efterskole handler det ikke kun om ordblindhed – men om hele efterskolelivet. Skolen har spændende valgfag, hvor eleverne kan fordybe sig i deres interesser og udvikle nye kompetencer:

  • Efterskole med madlavning – lær at lave mad fra bunden og få erfaring i køkkenet
  • Efterskole med håndværksfag – udfold dig i træ og metal og skab noget med hænderne
  • Efterskole med esport – bliv en del af et fællesskab omkring gaming, strategi og samarbejde
  • Efterskole med kreative fag – udvikl din kreative side med kunst, design og visuel skaben

I fritiden kan eleverne arbejde på træ- eller metalværksted, dyrke sport på skolens idrætsanlæg eller i skolens hal, hygge sig i opholdsstuerne eller på værelserne. Der vil desuden være fælles arrangementer, så som idrætsarrangementer, foredrag, film og fester.

Brobygning til erhvervslivet

Emmerske efterskole og Tønder Erhvervsråd er lige nu i dialog om en række aktiviteter som sætter skarpt fokus på brobygning til erhvervslivet og netværk:

  • Samarbejde med Tønder Erhvervsråd og brobygning til erhvervslivet gennem virksomhedsvendte opgaver og projekter og mulige virksomhedsbesøg
  • Deltagelse i relevante netværk med virksomhederne, f.eks. stamtisch (tysk netværk), markedsføringsnetværk og administrationsnetværket,
  • Fokus på Ungijob.dk portalen og fritidsjobber,

 

 

Jesper Qvist startede for 1 års tid siden den 4. august 2025 som forstander på skolen. Jesper har et stærkt ønske om at udbygge skolens samarbejde med de lokale virksomheder blandt andet for at markedsføre og synliggøre skolen og knytte skolen tættere til erhvervslivet.

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Emmerske efterskole i dialog med Tønder Erhvervsråd

Amit Mozumdar

nyhed
Emmerske efterskole i dialog med Tønder Erhvervsråd

Emmerske efterskole i dialog med Tønder Erhvervsråd

Emmerske efterskole er en trivselsefterskole i Tønder hvor man giver unge med læse- og skrivevanskeligheder og andre faglige udfordringer,...Læs mere
nyhed
Emmerske efterskole i dialog med Tønder Erhvervsråd

Bliv stærkere i bestyrelseslokalet

Vil du styrke dine kompetencer som bestyrelsesmedlem – eller overvejer du at tage dit første skridt ind i bestyrelsesarbejdet?Læs mere
nyhed
Emmerske efterskole i dialog med Tønder Erhvervsråd

Har I plads til en ekstra smedelærling?

Otte internationale smedeelever på EUC Syd i Tønder søger en lokal virksomhed, hvor de kan fortsætte deres uddannelse som...Læs mere

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.

Tilmeld nyhedsbrev