NyhederSkrevet: 8. oktober 2026

Velkommen til Motel Rovli i Brøns

Motellet ligger mindre end 100 meter fra Hovedvejen (A11) og med kort afstand til Rømø, Ribe og Tønder.
Velkommen til Motel Rovli i Brøns

Vi byder velkommen til Motel Rovli i Brøns nær Skærbæk – et mindre og personligt overnatningssted med rødder tilbage til 1961.

Motel Rovli i BrønsMotellet ligger mindre end 100 meter fra Hovedvejen (A11) og med kort afstand til Rømø, Ribe og Tønder. Med sin placering og mangeårige tilstedeværelse i området er Motel Rovli en del af det lokale overnatningstilbud.

Motellet henvender sig til gæster, der søger en enkel, rolig og lettilgængelig base i Sønderjylland, og har gennem mange år tilbudt overnatning til både turister, erhvervsrejsende og håndværkere med interesser i området.

Motel Rovli er bygget i 1961, og flere detaljer står stadig originalt, hvilket gør stedet charmerende på sin helt egen måde. Her er fokus på ro, fleksibilitet og en uformel atmosfære. Værelserne er indrettet med blandt andet eget bad og tekøkken, og muligheden for parkering tæt ved værelserne gør opholdet praktisk for både ferie- og erhvervsgæster.

Beliggenheden i kanten af Rovli Skov og Nationalpark Vadehavet – hvor marsken ved Brøns er en del af UNESCO’s beskyttelsesområde med et rigt fugleliv – gør samtidig motellet til et oplagt udgangspunkt for at udforske både naturen og kulturlivet.

Maj Madsen overtog driften af Motel Rovli den 1. maj 2022.

Dialog med Tønder Erhvervsråd

Motel Rovli og Tønder Erhvervsråd er lige nu i dialog om en række aktiviteter, som kan understøtte virksomhedens fortsatte udvikling:

  • Deltagelse i relevante netværk – for eksempel markedsføringsnetværket, det administrative netværk og FLYV-netværket
  • Virksomhedsguiden og relevante tilskudsmuligheder fra Erhvervshus Sydjylland
  • Forretningsudvikling

Vi ønsker Maj Madsen og Motel Rovli held og lykke med den videre udvikling – og glæder os til samarbejdet.

Læs mere: rovli.dk

nyhed
Velkommen til Motel Rovli i Brøns

»Man skal ikke tænke for meget – bare tage et skridt ad gangen«

Læs mere
nyhed
Velkommen til Motel Rovli i Brøns

Technology Adoption 2026: Gratis konference om automation, AI og robotteknologi

Læs mere
nyhed
Velkommen til Motel Rovli i Brøns

Velkommen til Motel Rovli i Brøns

Motellet ligger mindre end 100 meter fra Hovedvejen (A11) og med kort afstand til Rømø, Ribe og Tønder.Læs mere

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.

Tilmeld nyhedsbrev