NyhedSkrevet: 26. februar 2026
Tønder Erhvervsråd samlede lokale virksomheder til en inspirerende workshop på Løgumkloster Højskole

Den 18. februar afholdte Tønder Erhvervsråd en workshop på Løgumkloster Højskole, hvor 17 deltagere fra forskellige virksomheder fik inspiration til at skabe en effektiv mailboks med Outlook, reducere forstyrrelse, spare tid og få styr på mappestrukturen.
Workshoppen blev styret af Bo Glerup fra Email Handymand, som præsenterede mange gode og relevante pointer, deltagerne let kunne relatere til i deres daglige arbejde.
Mange af de vaner, vi har, blev sat i perspektiv:
- Hvor ofte tjekker du dine mails, uden at løse opgaven der bliver stillet i den?
- Hvad sker der, når du modtager en notifikation på din skærm, om at du har modtaget en ny mail?
- Hvordan ser mappestrukturen ud. Er den overhovedet overskuelig?
Bo gav et konktrek og brugbart eksempel på, hvordan man kan strukturere sin mailindbakke for at skabe et bedre overblik og reducere både støj og tidsforbrug.
Tilbagemeldingerne fra deltagerne bl.a.:
- God og informativ workshop med relevante pointer
- Fin morgenmad og fine lokaler
- Underviseren var frisk, i godt humør og tilstede
- Er super brugbart kursus
Vil du også skabe struktur over din indbakke og reducere unødige forstyrrelser?
Kunne workshoppen være noget for dig eller dine medarbejdere, så kontakt Louise Redlefsen på [email protected], så sætter vi dig på interesselisten til en mulig ny workshop senere på året.
Artikler
Tilmeld dig erhvervsnews
Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.
Tilmeld nyhedsbrev

