NyhederSkrevet: 18. september 2025

Nyt liv på Agerskov Banegård.

I hjertet af Agerskov ligger en bygning, der i mere end et århundrede har været en del af byens identitet – den gamle banegård fra 1904. Den blev opført som en del af Ustrup-Skærbæk smalsporsbane og er i dag en af de få tilbageværende stationer fra Æ Kleinbahnens tid.
Nyt liv på Agerskov Banegård.

Gennem årene har den haft mange funktioner: banegård, telefoncentral, pakkeudlevering, dansesal, mødelokale, systue og rutebilstation. Fælles for dem alle er, at huset altid har været et sted, hvor mennesker mødtes, og hvor fællesskabet blev styrket.

Nu har syv engagerede lokale ildsjæle valgt at skrive et nyt kapitel i banegårdens historie. De har i fællesskab købt bygningen med en klar vision: at forvandle den til et levende, kulturelt og socialt samlingspunkt for både byens borgere og de mange besøgende, der hvert år lægger vejen forbi området.

Planerne er konkrete og ambitiøse. Den historiske hovedbygning skal nænsomt renoveres med respekt for arkitekturen og stedets arv, men samtidig tilføres moderne funktioner, som giver huset nyt liv. Her vil der blive indrettet to attraktive lejemål, en stemningsfuld café og et autentisk ”brunt” værtshus, der værner om husets rolle som byens sociale omdrejningspunkt. Den tilhørende tilbygning, som i sin tid fungerede som rutebilstationens toiletter, gennemgår en omfattende forvandling og skal huse to nye lejemål – måske et lille lejlighedshotel til glæde for både turister og tilrejsende.

Målet er tredelt: at bevare en vigtig del af Agerskovs historie, at skabe nye rammer for fællesskab og samvær, og at tilbyde moderne boliger og faciliteter, der kan tiltrække nye mennesker til byen. Med beliggenheden tæt på Unesco Nationalpark Vadehavet, Ribe og de historiske købstæder Haderslev og Aabenraa er der et stort markedspotentiale for at tiltrække både kulturinteresserede gæster og turister.

Agerskov Banegård har altid været et sted, hvor fortid og nutid mødes. Med ildsjælenes vision står den nu foran en ny æra – som et hus, der igen skal summe af liv, historier og fællesskab.

Kim Wittenkamp og Amit Mozumdar fra Tønder erhvervsråd har været på besøg i Agerskov, hvor de satte sig sammen med personer fra ejerkredsen, for at se på hvor langt i processen de var og hvor Tønder erhvervsråd kunne bidrage med deres erfaringer og viden. Der er fremadrettet aftalt nogle aktiviteter som vi skal arbejde videre med i fællesskab.

3 uger siden
Nyt liv på Agerskov Banegård.

De mest læste nyheder fra første halvår af 2026

Vil du læse - eller genlæse - de mest populære historier fra 1. halvår af 2026, så har vi...Læs mere
4 uger siden
Nyt liv på Agerskov Banegård.

Nye iværksættere skaber aktivitet i hele Tønder Kommune

I løbet af de første seks måneder af 2026 har Tønder Erhvervsråd været i dialog med en bred vifte...Læs mere
4 uger siden
Nyt liv på Agerskov Banegård.

3 dages workshop-forløb: LederNetværk

Tønder Erhvervsråd inviterer til et praksisnært workshop-forløb for ledere, der ønsker ny inspiration, konkrete værktøjer og stærkere refleksion over...Læs mere

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.

Tilmeld nyhedsbrev