NyhedSkrevet: 11. december 2025

EUC Syd modtager over 2,2 mio. kr. til grønne udstyrsinvesteringer på tværs af erhvervsuddannelser

Med over 2,2 mio. kr. i støtte investerer skolen nu i topmoderne, emissionsfrit udstyr – fra eldrevne entreprenørmaskiner til avanceret simuleringssoftware. Det betyder grønnere værksteder, stærkere faglighed og nye kompetencer til fremtidens erhvervsliv.
EUC Syd modtager over 2,2 mio. kr. til grønne udstyrsinvesteringer på tværs af erhvervsuddannelser

Pressemeddelelse er skrevet af EUC SYD. 

EUC Syd modtager over 2,2 mio. kr. til grønne udstyrsinvesteringer på tværs af erhvervsuddannelser

EUC Syd har modtaget i alt 2.263.037 kr. i tilskud fra Puljen til udstyrsinvesteringer målrettet grøn omstilling 2025, finansieret af NextGenerationEU. Bevillingen gør det muligt at investere i nyt, moderne og emissionsfrit udstyr, der styrker den grønne omstilling på tværs af skolens erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser.

Bevillingen omfatter otte forskellige udstyrsinvesteringer, som spænder fra eldrevne entreprenørmaskiner og vandpoleringsteknologi til avanceret simuleringssoftware, termiske kameraer og energieffektive servomotorer. Udstyret placeres på EUC Syds afdelinger i Aabenraa, Haderslev og Sønderborg og bliver integreret i undervisningen allerede fra 2026.

Grøn omstilling i praksis – i værksteder, haller og læringsmiljøer

Med investeringen styrkes både den faglige kvalitet og EUC Syds arbejde med bæredygtighed på en lang række uddannelser, herunder:

  • Murer-, struktør- og anlægsuddannelserne, hvor eldrevne telelæssere, minilæssere og gravemaskiner erstatter dieseldrevne maskiner og gør det muligt for eleverne at arbejde med emissionsfri teknologi i undervisningen.
  • Personvognsmekanikeruddannelsen, hvor en ny vandpoleringsmaskine gør det muligt at renovere og genbruge dele frem for at udskifte dem – og samtidig reducere brug af kemi og støv.
  • Bygningsmaleruddannelsen, hvor et nyt vandrensningsanlæg reducerer vandforbruget med op til 95 % og understøtter en mere bæredygtig håndtering af værktøj og affald.
  • Industriteknikeruddannelsen, som får mulighed for at arbejde med avanceret simuleringssoftware, der gør eleverne i stand til at teste ideer, processer og energioptimering uden ressourceforbrug og spild.
  • Elektrikeruddannelsen, hvor moderne fejl-loggere, termiske kameraer samt step- og servomotorer understøtter undervisningen i energieffektivitet, fejlfinding og grøn industrirobotik.

“Den grønne omstilling kalder på nye kompetencer i alle erhverv. Med denne bevilling kan vi give vores elever og kursister adgang til moderne, emissionsfrit og digitalt udstyr, som matcher de krav, virksomhederne står med lige nu – og i årene, der kommer. Investeringerne gør vores undervisning endnu mere praksisnær, bæredygtig og fremtidssikret. Det er en styrkelse af både vores uddannelser og den grønne udvikling.”
– Dan Zielke, direktør, EUC Syd

Styrket undervisning og tæt samarbejde med branchen

Ansøgningen og udstyrsprioriteringen er udviklet i tæt dialog med de relevante faglige udvalg, som bakker op om investeringen og dens betydning for elever, lærlinge og kursister.

 

 

 

De nye investeringer understøtter samtidig en række kompetencemål på uddannelserne – fra affaldshåndtering og CO₂-reduktion til energieffektivitet, robotteknologi og digital dokumentation. Undervisere vil gennemgå målrettet kompetenceudvikling for at sikre optimal integration af teknologierne i undervisningen.

En investering i fremtidens faglærte

Med de nye udstyrsinvesteringer bliver EUC Syd blandt de førende uddannelsesinstitutioner i Danmark, når det handler om at gøre grøn omstilling til noget, eleverne arbejder med – frem for blot at høre om.

Skolen forventer at udstyret vil blive taget i brug løbende fra første halvår af 2026, og at det vil indgå i både grund- og hovedforløb samt efteruddannelsesaktiviteter.

For yderligere information

Dan Zielke, direktør, EUC Syd
Mobil: +45 6194 0454 | E-mail: [email protected]

3 uger siden
EUC Syd modtager over 2,2 mio. kr. til grønne udstyrsinvesteringer på tværs af erhvervsuddannelser

De mest læste nyheder fra første halvår af 2026

Vil du læse - eller genlæse - de mest populære historier fra 1. halvår af 2026, så har vi...Læs mere
4 uger siden
EUC Syd modtager over 2,2 mio. kr. til grønne udstyrsinvesteringer på tværs af erhvervsuddannelser

Nye iværksættere skaber aktivitet i hele Tønder Kommune

I løbet af de første seks måneder af 2026 har Tønder Erhvervsråd været i dialog med en bred vifte...Læs mere
4 uger siden
EUC Syd modtager over 2,2 mio. kr. til grønne udstyrsinvesteringer på tværs af erhvervsuddannelser

3 dages workshop-forløb: LederNetværk

Tønder Erhvervsråd inviterer til et praksisnært workshop-forløb for ledere, der ønsker ny inspiration, konkrete værktøjer og stærkere refleksion over...Læs mere

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.

Tilmeld nyhedsbrev