NyhedOpdateret: 29. april 2026
Ungijob.dk – Et online mødested for unge og virksomheder

Ungijob.dk – Et online mødested for unge og virksomheder
Ungijob.dk er en portal, der forbinder unge og virksomheder ved at skabe et overblik over ledige elevpladser, fritidsjobs og praktikpladser. Portalen gør det nemmere for unge at finde et fritidsjob fx i sommerferieperioden. Samtidig kan virksomheder nemt opslå deres ledige fritidsjobs og synliggøre ledige fritidsjobs for interesserede unge.
På ungijob.dk portalen kan du finde og slå følgende jobmuligheder op:
- Fritidsjob
- Elevpladser
- Praktik for 9. klasse og specialklasser
Siden giver et hurtigt overblik over blandt andet ledige fritidsjobs og vi håber på at de unge lige klikker sig ind når de søger fritidsjob nu eller til et sommerferie job.
Hvad er der i det for jer som virksomhed?
Ved at registrere din virksomhed på portalen, bliver I synlige i jeres søgen efter elever og fritidsjobbere. Hvem ved om jeres næste ungarbejder til butik, afrydder, servicemedarbejder, fejedreng eller piccoline kan blive ansat hos jer. Derfor er portalen todelt, og I har mulighed for både at søge efter en til et fritidsjob og/eller en elevplads.
Sommerferie jobs
Sæsonen starter op og lige nu er der rigtig mange virksomheder i servicebranchen som søger hænder og fritidsjobber til den kommende sommerferie periode. Ungijob portalen kan også være en jobkanal som du også kan bruge.
Tag kontakt til vores ungarbejder Matilde Gammelgaard i Tønder Erhvervsråd, som gerne hjælper dig med at få lagt dit stillingsopslag op, og samtidig viser dit opslag på vores facebook profil Ung i Job i Tønder Kommune
Kontakt Ung i job ansvarlig Matilde Gammelgaard på telefon: +45 2116 1142 eller skriv på mail: [email protected]
Besøg Ungijob.dk: www.ungijob.dk
Artikler
Tilmeld dig erhvervsnews
Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.
Tilmeld nyhedsbrev

