NyhedOpdateret: 18. marts 2026

European Ocean Days giver nye perspektiver for grøn jobvækst og samarbejde i Vadehavsregionen

Kan Vadehavet blive en del af Europas blå økonomi?
European Ocean Days giver nye perspektiver for grøn jobvækst og samarbejde i Vadehavsregionen

Tønder og Vadehavsregionen kan få nye muligheder i den grønne økonomi. Det blev tydeligt under konferencen European Ocean Days den 2.–6. marts 2026, hvor Bruxelles blev et samlingspunkt for forskere, virksomheder, politikere og organisationer fra hele Europa. Konferencen satte fokus på havets fremtid, bæredygtig udvikling og mulighederne i den voksende blå økonomi. En Business Consultant fra Tønder Erhvervsråd deltog i dele af arrangementet for at følge udviklingen i EU’s havstrategier og de muligheder, de kan skabe for kystregioner – herunder Vadehavet, Vestkysten og den dansk-tyske grænseregion.

Havet som drivkraft for fremtidens grønne økonomi

Havmiljøet står i dag over for store udfordringer såsom tab af biodiversitet, forurening og stigende temperaturer. Samtidig rummer havet et stort potentiale for bæredygtig udvikling. Under European Ocean Days blev der derfor diskuteret, hvordan forskning, innovation og politiske initiativer kan sikre både beskyttelse af havmiljøet og nye økonomiske muligheder for Europas kystområder. Arrangementet var inspireret af European Ocean Pact, som samler EU’s havrelaterede politikker i én strategisk ramme. Målet er at skabe bedre sammenhæng mellem politikområder og styrke samarbejdet mellem myndigheder, industri, forskningsinstitutioner og lokale samfund.

Lokale kystsamfund spiller en central rolle

Et centralt arrangement under konferencen var Mission Restore our Ocean and Waters Forum 2026, hvor repræsentanter fra regioner, byer, havne og øsamfund diskuterede, hvordan lokale aktører kan bidrage til at beskytte havmiljøet og samtidig udvikle bæredygtige erhverv.

Her blev der blandt andet lanceret en ny koalition af europæiske byer, regioner, øer og havne, der skal samarbejde om løsninger inden for EU’s Mission Ocean and Waters-program. Initiativet understreger, at lokale kystsamfund og havne spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling og i udviklingen af den blå økonomi. Under mottoet: Together for change – A Coalition to empower communities for Mission Ocean and Waters, understregede Markku Markkula, Vice-President of the European Committee of the Regions (CoR), at alle bør lære fra hinanden, udveksle med hinanden og synliggøre resultaterne, især hvad organisationer og deltagende projekter i EU har fundet frem til og ikke kun fokusere på det, hvad man selv har foretaget sig. Grundet mangel på synlighed af resultater, ser han transformationen fra pilotprojekt, til struktur og implementering af erfaringsværdierne som værende vigtige instrumenter til gennemførelsen i fremtiden. Langtidsfinansiering gennem EU-fonde ser han fortløbende og for fremtiden som meget vigtige instrumenter.

Tønder-aktører ser muligheder i EU-projekt om hav- og naturgenopretning

I forlængelse af de europæiske initiativer arbejder Tønder Erhvervsråd og Tønder Kommune sammen med Nationalpark Vadehavet og Rømø Havn på at undersøge mulighederne for at deltage i EU-projektet BlueActionBANOS.

Projektet er et fireårigt Horizon Europe-initiativ (2025–2029), som skal styrke lokalsamfunds rolle i genopretning af hav- og vandmiljøer i Østersø- og Nordsøregionen. Initiativet er en del af EU’s mission “Restore our Ocean and Waters by 2030”, der har til formål at genoprette marine økosystemer, reducere forurening, og fremme en klimaneutral og cirkulær blå økonomi samt bæredygtig blå turisme.

Projektet giver lokale aktører mulighed for at søge støtte til konkrete initiativer gennem to spor:

Community-Led Actions (CLAs)
Projekter med stærk lokal forankring kan opnå støtte mellem 200.000 og 2 millioner euro til løsninger inden for blandt andet reduktion af forurening, naturgenopretning og bæredygtige maritime erhverv.

Transition Agendas (TAs)
Strategiske udviklingsplaner kan modtage op til 100.000 euro til at udvikle langsigtede planer for bæredygtig udvikling, herunder CO₂-reduktion, cirkulær økonomi og beskyttelse af biodiversitet.

I Tønder-området undersøges det blandt andet, hvordan Nationalpark Vadehavet kan indgå i et projekt under Community-Led Actions, mens Rømø Havn kan være en del af en Transition Agenda med fokus på bæredygtig udvikling af havne og maritime aktiviteter.

Store muligheder for jobskabelse langs Vestkysten

Udviklingen inden for havmiljø, energi og blå økonomi er også tæt forbundet med fremtidens arbejdsmarked. Danmark oplever i disse år massive investeringer i havvind, energiøer og Power-to-X-teknologier, som forventes at skabe tusindvis af arbejdspladser i kystnære områder frem mod 2030. Kystbyer som Esbjerg fastholder sin position som centrum for den danske offshore-sektor, mens nye energiknudepunkter langs Vestkysten vil øge behovet for arbejdskraft. Det gælder blandt andet arbejde med offshore vindenergi og drift af havvindmølleparker, udvikling af energiøer og energiinfrastruktur, Power-to-X-teknologier samt løsninger inden for kystbeskyttelse og klimatilpasning. For kystområder som Vadehavet og Vestkysten er udviklingen særlig interessant, fordi investeringer i havvind, energi og maritime teknologier forventes at skabe nye arbejdspladser i regionen i de kommende år.

Mangel på arbejdskraft i den grønne sektor

Den grønne omstilling skaber samtidig en stigende efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft. Virksomheder efterspørger især faglærte og specialister med baggrund som elektrikere, maskinmestre, smede, ingeniører, projektledere og IT-specialister inden for energioptimering.

Manglen på arbejdskraft betyder, at virksomheder i stigende grad må rekruttere internationalt eller samarbejde på tværs af regioner og landegrænser.

Grænseregionen får en vigtig rolle

Den dansk-tyske grænseregion mellem Sønderjylland og Schleswig-Holstein forventes derfor at få en stadig større betydning i fremtidens arbejdsmarked. Regionen oplever allerede stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for grøn teknologi, bygge- og anlægssektoren, handel og service. Samtidig forventes grænsependling at blive endnu mere udbredt, hvor både danskere og tyskere arbejder på tværs af grænsen for at dække behovet for arbejdskraft. På længere sigt vil også Femern Bælt-forbindelsen bidrage til at styrke samarbejdet i regionen og skabe nye jobmuligheder inden for infrastruktur, logistik og grøn teknologi.

Perspektiver for Vadehavsregionen

For områder omkring Tønder, Rømø og Vadehavet betyder udviklingen, at der åbner sig nye muligheder i samspillet mellem natur, grøn energi og maritime erhverv.

Deltagelsen i European Ocean Days giver derfor værdifuld indsigt i kommende EU-initiativer og samarbejdsmuligheder, som kan være med til at styrke udviklingen i regionen – både når det gælder innovation, naturbeskyttelse og fremtidens arbejdspladser i den grønne økonomi.

– Der sker lige nu en meget stor udvikling inden for den blå økonomi i Europa. For os i Tønder er det vigtigt at følge med i de muligheder, der kan skabe arbejdspladser og udvikling i Vadehavsregionen, siger en Business Consultant fra Tønder Erhvervsråd.

 

nyhed
European Ocean Days giver nye perspektiver for grøn jobvækst og samarbejde i Vadehavsregionen

Bliv ungarbejder hos Tønder Erhvervsråd

Læs mere
nyhed
European Ocean Days giver nye perspektiver for grøn jobvækst og samarbejde i Vadehavsregionen

Prøv studielivet på datamatiker, Campus Tønder

Fra 29. september kl. 12.00 til 16. oktober kl. 23.59 kan du søge om en ledig studiepraktikplads på datamatiker...Læs mere
nyhed
European Ocean Days giver nye perspektiver for grøn jobvækst og samarbejde i Vadehavsregionen

LinkedIn i praksis: Små greb kan gøre en stor forskel

LinkedIn kan bruges til mere end at dele nyheder fra virksomhedens profil. Medarbejdernes personlige profiler kan også være med...Læs mere

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.

Tilmeld nyhedsbrev