NyhedOpdateret: 5. februar 2026

Sammen kan vi lette hverdagen for lokale virksomheder

Kender I det – at tiden drukner i administration, afrapportering og nye krav, mens der bliver mindre overskud til jeres kerneforretning? Onsdag d. 18. februar. KL 9-11
Sammen kan vi lette hverdagen for lokale virksomheder

Kære virksomheder i Tønder Kommune

Bruger I stadig mere tid på administration, afrapportering og nye krav – og mindre tid på jeres kerneforretning? Så er I langt fra alene.

Hos Tønder Erhvervsråd arbejder vi målrettet med det, der ofte kaldes den administrative byrde for virksomheder. Det dækker bl.a. over den stigende mængde dokumentation og afrapportering, som følger med EU- og myndighedskrav – fx inden for emballage, ESG, EPR, EUTR, leverandørdokumentation m.m.

Derfor er vi nu i gang med at udvikle et nyt projekt i samarbejde med Alexandra Instituttet, og Dansk Industri, hvor målet er at skabe et digitalt værktøj, som kan:

  • give overblik over krav og afrapportering
  • automatisere og forenkle processer
  • gøre det lettere at leve op til gældende og kommende krav
  • Styrke bæredygtighed og bundlinje

 

Vi har brug for jeres hjælp

For at sikre, at løsningen rammer virkelige og konkrete udfordringer, søger vi nu lokale virksomheder, der vil deltage i et møde med Tønder Erhvervsråd og Alexandra Instituttet og Force Technology.

Mødet skal hjælpe os med at:

  • forstå jeres konkrete administrative udfordringer og se, hvor skoen trykker i praksis
  • forstår jeres konkrete ønsker på den korte og lange bane
  • sikre, at det digitale værktøj tager udgangspunkt i jeres hverdag – ikke i teori
  • og forstå hvordan et værktøj bedst fremmer bæredygtighed i virksomhed og værdikæde

 

Det er ikke en test, og der kræves ingen forberedelse. Vi er oprigtigt nysgerrige på jeres erfaringer og oplevelser.

Hvem kan deltage?

Projektet er relevant for jer, hvis I fx oplever udfordringer med:

  • emballage- og producentansvar
  • ESG- eller bæredygtighedsrapportering
  • leverandør- og materialedokumentation
  • nye eller kommende EU-krav
  • eller generelt stigende administrativt pres

 

Både små og mellemstore virksomheder – på tværs af brancher – er meget velkomne.

Onsdag d. 18. februar kl. 9.00-11.00, Vestergade 9, 6270 Tønder

Tilmelding til mødet kan ske ved at sende en mail til [email protected] eller [email protected]

nyhed
Sammen kan vi lette hverdagen for lokale virksomheder

Virksomhedspotræt Ejnar Christiansen

I 1958 begyndte historien om Ejnar Christiansen i en lille garage i Sølsted. Det var her, fundamentet blev lagt...Læs mere
nyhed
Sammen kan vi lette hverdagen for lokale virksomheder

Bikub har åbnet dørene – og Tønder fik et nyt samlingspunkt

I fredags blev det for alvor markeret: Bikuben, Tønders nye erhvervs- og netværkshus, holdt officiel åbningsreception – og fra...Læs mere
nyhed
Sammen kan vi lette hverdagen for lokale virksomheder

Fuld fart og god stemning til Racing Cup 2026

Der var både fart, konkurrence og masser af godt humør, da Tønder Erhvervsråds medlemmer onsdag den 9. september mødtes...Læs mere

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.

Tilmeld nyhedsbrev