NyhederOpdateret: 23. februar 2021

Virtuelt borgermøde tirsdag den 2. marts om Rømø Udviklingsplan

Vil du høre seneste nyt om Rømø udviklingsplan, så er det med at sidde klar ved skærmen tirsdag den 2. marts kl. 19.00. Når nu, vi ikke kan forsamles til et fysisk borgermøde og fortælle om arbejdet med Rømø Udviklingsplan, så bliver forsøget gjort med at afholde et virtuelt møde i stedet for.

Virtuelt borgermøde tirsdag den 2. marts om Rømø Udviklingsplan

Parterne bag udviklingsplanen vil fortælle om status for udviklingsplanen. Nogle af de emner der tages op, er de helt konkrete initiativer, som er i fuld sving. Det gælder f.eks. den kommende trafikplan for Rømø, undersøgelsen af muligheder for videreudvikling af området ved Lakolk butikscenter med placering af et moderne badehotel samt forskønnelsen af ankomsten til Rømø.

Tilmelding til mødet sker ved at sende en mail til [email protected] Eller man kan på dagen finde et mødelink på Tønder Kommunes hjemmeside toender.dk, hvor man bliver ledt direkte til mødet.

Vi håber, at rigtig mange vil tage imod tilbuddet om at deltage i det virtuelle møde.

Fakta:

Udviklingsplanen – Én fælles retning for Rømø 2025 beskriver en vision for Rømø baseret på Rømøs DNA: historie, kulturmiljøer, landskab, natur, indbyggere, turisme og erhverv. Bæredygtig helårsturisme er vækstmotoren, der skal drive udviklingen på Rømø. Med fokus på bæredygtig helårsturisme skal der skabes vækst i turismen hele året, og der skabes afledt heraf flere arbejdspladser – ikke kun i turismen – samt øget bosætning

Udviklingsplanen bygger på 5 strategier:

  • Styrk identiteten
  • Styrk naturoplevelsen
  • Forskøn ankomsten
  • Styrk bymiljøet
  • Saml kræfterne

De 14 parter bag udviklingsplanen for Rømø er Tønder Kommune, Tønder Erhvervsråd, Business Region Esbjerg, Rømø-Tønder Turistforening, Nationalpark Vadehavet, Naturstyrelsen, Tønnisgård, Enjoy Resort, Rømø Lys, Novasol Rømø, Feriepartner Rømø, Rømø Havn, Rømø-Sylt Linie og Rømø Foreningen.

Kontakt: Chefkonsulent Karsten Hagel Jensen, mobil 2042 1989

Kilde: Tønder Kommune

 

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Peter Engel-Andreasen

Peter Engel-Andreasen

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.