NyhedSkrevet: 2. november 2021

Vinder af Initiativprisen 2020 – Marsk Camp A/S

Et fællesskab af erhvervsfolk fra Skærbæk lokalområde modtog Initiativ-prisen i 2020.

Vinder af Initiativprisen 2020 – Marsk Camp A/S

Marsk Camp og investorerne bag har lagt vægt på at skabe oplevelsesbaserede faciliteter for alle – både turister og borgere. Projektet har trods udfordringer fastholdt det gode initiativ, som vurderes at være særdeles innovativt og kreativt. Der er fokus på initiativet fremfor et eventuelt afkast, og jeg er sikker på, at initiativet vil give mærkbar merværdi for egnen. Dette mod, store satsning og gode initiativ vil Tønder Erhvervsråd gerne anerkende ved at udnævne Marsk Camp som vinder af Initiativprisen ’20, lød det fra formand i Tønder Erhvervsråd, Bo Kjelkvist i november 2020.

Prisvinderen Marsk Camp, er karakteriseret ved, at man i fællesskab er gået sammen om at udvikle. Det, der tidligere var Hjemsted Oldtidspark, har driftige erhvervsfolk omdannet til en autocamperplads med mulighed for glamping. Her er minigolf, café, iscafé og restaurant. Og ikke mindst Marsk Tårnet.

For Jonas Olsen fra Frifelt El handler det om at skabe noget unik, der kan tiltrække og forhåbentlig være en magnet for turisterne.

At få Skærbæk og Tønder Kommune på landkortet, det er faktisk det, som vi gerne vil. Få flere folk til, og få løftet vores område, lød det fra en af de stolte prisvindere.
Jeg vil gerne være med til at udvikle et sted af høj kvalitet. Et sted, som jeg selv har lyst til at besøge. Der vil være gode restauranter med god mad, iscafé med lækker is, og der skal være aktiviteter, som trækker til. Som attraktion har vi jo tårnet, hvor man kan kigge ud over Vadehavet, til Sild, til Rømø og på gode dage med klart vejr kan man jo se rigtig langt, udtalte en anden af vinderne bag Marsk camp.

Det betød det at vinde prisen

Da vi jo ikke har åbent endnu, kan vi jo ikke se hvad det direkte betyder. Men alle investorer er da stolte over, at der er nogle der har lagt mærke til det vi går laver. Det er vi meget glade for, udtaler Jørgen Hansen, Jørgen Hansen biler i Skærbæk.

og fortsætter:

Da vi fik prisen betød det også at mange begyndte at spørge ind til projektet og også fulgt med i det siden, så i sidste ende er prisen også med til at give opmærksomhed.

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Peter Engel-Andreasen

Peter Engel-Andreasen

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.