NyhedOpdateret: 26. maj 2021

Vi vil iværksætte et nyt iværksætternetværk

Tønder erhvervsråd vil i den kommende tid arbejde for at danne netværk for iværksættere og virksomheder, der er etableret de senere år.

Vi vil iværksætte et nyt iværksætternetværk

Vi kalder målgruppen for SmallBusiness Tønder. Vi tror på at en del af de iværksættere og virksomheder, der ligger i SmallBusiness Tønder kan have glæde af at deltage i et iværksætternetværk.

Vi starter derfor i de kommende dage med at spørge kommunens iværksættere og mindre virksomheder om deres ønsker til netværksmøder. Hvis der er interesse, arrangerer vi til en start nogle faglige online møder, efter fyraften.

Faglige ønsker til et lokalt netværk

Det er velkendt, at den største udfordring for mange iværksættere er salg og markedsføring.

Digitalisering er også for en udfordring for de fleste iværksættere, herunder hjemmesider eller webshops, eller et program til økonomistyring.

Iværksætteres udfordringer med at skaffe finansiering til vækst er velkendte, mangel på kvalificeret arbejdskraft kan også være et problem – Hvad gør andre iværksættere?

Først spørgeskema, så netværksmøder

Tønder Erhvervsråd vil med et spørgeskema til virksomheder i SmallBusiness Tønder undersøge, hvilke emner der er størst interesse for.

Herefter vil vi forsøge at arrangere nogle få netværksmøder over internettet i 2021. Senere kan lokale netværksmøder efter fyraften også komme på tale, hvis der er lokal interesse for det. Gerne fordelt på centerbyer i kommunen, så man får et lokalt netværk at trække på.

Spørgeskemaet vil blive sendt ud til de pågældende virksomheder i næste uge, hvorefter vi ser frem til at sammenfatte resultatet. Herefter starter arbejdet med at iværksætte netværket.

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.