NyhedSkrevet: 5. maj 2022

Veloverstået arrangement: “HOW TO FIND SKILLED WORKERS”

Interreg projektet ”[email protected]” var tirsdag 24. april online med en alsidig dansk-tysk konference om tiltrækning af medarbejdere fra udlandet.

Veloverstået arrangement: “HOW TO FIND SKILLED WORKERS”

Konferencen handlede om værktøjer, der anvendes i forbindelse med rekruttering af faglært arbejdskraft inden for EU, tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere, tiltag til employee branding, marketing og fastholdelse hos små og mellemstore virksomheder, samt initiativet Talent To Denmark.

Work in Denmark og EURES

Helena Nielsen fra WORK IN DENMARK gav et indblik i, hvordan offentlige og private virksomheder kan annoncere efter faglært arbejdskraft i hele EU via EURES samarbejdet. EURES har ca. 3 mio. besøgende og 1. mio. i CV banken. Senest er der oprettet service for Ukrainske flygtninge, som ønsker at komme i job. Work in Denmark tilbyder webinarer for arbejdsgivere og muligheden for at præsentere sin virksomhed ved internationale messer både virtuelt og fysisk. Den næste messe afholdes 18. maj 2022 https://www.workindenmark.dk/

Det praktiske eksempel

Özgür Yurteri fra IHK Flensburg fortalte om IHK service for arbejdsgivere og erfaringer med tiltrækning af arbejdstagere. https://www.ihk-flensburg.de/
Diana-Nadine Brammann kom med praktiske eksempler fra Nordsee-Kollektiv i St. Peter Ordingen. Nordsee-kolletiv er en privat sammenslutning, der arbejder med at finde, tiltrække og ikke mindst fastholde medarbejdere for restauranter og hoteller på den tyske Nordsøkyst.
De fem virksomheder, som står bag initiativet, ser hinanden som samarbejdspartner. Ved at løfte i flok når de længer ud og skaber bedre forhold og tilbud til deres samlede medarbejderstab.  Eksempelvis bolig, uddannelse, sociale arrangementer, fitness studie, e-mobilitet og en offentlig bar med medarbejderfordele. https://www.nordsee-kollektiv.de/

Der var lagt en aktiv pause ind – husk at bevæge dig J

Employee branding, marketing og fastholdelse 

Ruth Jacobs fra Beratungsnetz Fachkräftesicherung KielRegion und Neumünster tog udgangspunkt i programmet Mensch (Menneske) to SMV. og Mehrens Unified Communications og oar Garden-Service (Haveservice), der bl.a. bruger målrettede annoncer på Google Search Ads og Display Ads.

Der er flere grunde til mangel på faglært arbejdskraft, dels den demografiske udvikling og dels de mange, der er arbejdsledige på grund af sygdom, handicap og alder. Samtidig giver en stadig kortere binding til den enkelte virksomhed et tab af kompetencer.
Fastholdelse handler i høj grad om sundhed hos medarbejderen. Psykisk sygdom er grunden til 50% af de førtidspensionerede. Praktiske tiltag kan være et stillerum, undgå at gå alene på en byggeplads og brug sociale medier til at vise, at du værdsætter dine medarbejder og at I har en spændende hverdag i din virksomhed.
https://www.kielregion.de/beratungsnetzwerk-fachkraeftesicherung/

Talent To Denmark

Randi Mørk Lildballe, Work Live Stay og Merete Sandager, Copenhagen Capacity, arbejder med international tiltrækning via onlinekampagnen Talent To Denmark, lokale ambassadører og virksomhedsnetværk. Samtidig arbejdes der med fastholdelse, bosætning og 1-1 sparring.
Kampagne på Facebook giver mere end på LinkedIn. De fleste faglærte bruger ikke jobportaler, men hører om jobbet via venner og bekendte. Danske virksomheder er bedre til at tage imod højtuddannede, end faglærte. Tiltrækningen har mere fokus på inspirationsmateriale og bløde værdier end på selve jobbet.  Tiltrækning er blot en lille del af opgaven. Uddannelse og efteruddannelse er også vigtig.
https://www.state-of-denmark.com/talent-til-dk

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Niels Christian Warming

Niels Christian Warming

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.