NyhedOpdateret: 10. marts 2021

Tønder Erhvervsråd søger ekstern konsulent

Tønder Erhvervsråd arbejder for at nystartede, og små virksomheder får styrket deres forretning gennem SMALLbusiness Tønder. I den forbindelse søger vi en ekstern konsulent til varetagelse af opgaver i SMALLbusiness Tønder.

Tønder Erhvervsråd søger ekstern konsulent

SMALLbusiness er en samlet indsats, som styrker iværksættere og mindre virksomheder med ambitioner og potentiale for mere forretning (”business”). SMALLbusiness er en katalysator som i samspil med virksomheden, og vores lokale samarbejdspartnere skaber forretningsudvikling.

Eksempler på opgaver der skal varetages, er telefonisk kontakt til nyetablerede virksomheder og 1:1-vejledingsmøder (afklaring/sparring) med potentielle og etablerede virksomheder i målgruppen.

Lyder dette som noget for dig?

Vi søger en selvstændig erhvervsdrivende, der vil påtage sig opgaven som en del af sin portefølje af arbejdsopgaver. Vi er parate til at bakke op om, at du springer ud som selvstændig erhvervsdrivende (iværksætter), og vi dermed er med til at understøtte din virksomhed. Men du må også godt være i gang og have drevet konsulentvirksomhed i flere år. Det vil selvfølgelig være godt, hvis du er bosiddende og har kendskab til områdets virksomheder, men det er ikke afgørende.

Vil du vide mere? Du kan læse mere om stillingen her.

Hvem er vi?

Tønder Erhvervsråd er en medlemsforening, hvis opgave og rolle er at medvirke til at skabe vækst og udvikling i Tønder Kommune i et tæt, konstruktivt og dialogorienteret samarbejde med erhvervslivet, turisterhvervet og ikke mindst kommunen.

“Vi styrker erhvervslivet og fællesskabet i hele Tønder Kommune”

Vil du vide mere om hvem vi er som organisation? Læs mere om Tønder Erhvervsråd her.

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Peter Engel-Andreasen

Peter Engel-Andreasen

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.