NyhedSkrevet: 22. september 2022

Tønder Erhvervsråd smager egen grønne medicin

Tønder Erhvervsråd kører i øjeblikket det spændende workshopforløb “Fra verdensmål til hverdagsmål” sammen med Haderslev Erhvervsråd og MG Udvikling. Her står Tønder Erhvervsråds konsulenter for grøn 1-1 sparring med de deltagende i mellem de 4 workshops i forløbet. Tønder Erhvervsråd er dog også selv deltagende og har netop afsluttet første interne sparringsrunde i huset.

Tønder Erhvervsråd smager egen grønne medicin

Formålet med projektet er at give de deltagende virksomheder viden om FN’s 17 verdensmål samt hjælpe dem med at udarbejde konkrete tiltag til deres virksomhed, som de kan inkorporere i deres hverdag og dermed bidrage til den grønne omstilling.

Efter 1. workshop forløb, der løb af stablen i Skærbæk Centret d. 07.09.22, skulle de deltagende virksomheder gennemgå egen biks og brainstorme omkring, hvor i strukturen man kan forbedre sig ift. den grønne omstilling.

Udover at være medarrangør på forløbet, deltager Tønder Erhvervsråd også på lige fod med de andre virksomheder. Derfor var erhvervsfremmeorganisationen også tvunget til at kigge ind af i et internt sparringsmøde, der medførte flere konstruktive idéer.

Et af punkterne, der især var enighed omkring, var, at Tønder Erhvervsråd ikke skal måle sin succes på antal interaktioner med medlemmer, men i stedet for måle på den værdi, vi kan give medlemmet. I den grønne omstillings navn tænkes her, at man ikke nødvendigvis “bare” skal tage ud til et medlem for besøgets skyld, men koncentrere sig om, hvad medlemmet kan få ud af en eventuel interaktion. På den måde kan vi bl.a. mindske vores transporttid betydeligt.

Andre interessante punkter var f.eks.:

  • Digitalisering
  • Fokus på medarbejdertrivsel
  • Genbruge flere materialer
  • Fremme den grønne omstilling hos medlemmer

Projekt assistent hos Tønder Erhvervsråd, Nick Brodersen, har været med til både workshop og intern sparring og fortæller følgende:

Vi har fået nogle konkrete redskaber at arbejde med. FNs verdensmål er komplekse, så det er godt at få gjort dem spiselige og få viden omkring, hvordan vi kan implementerer dem i hverdagen. Det er også vigtigt, at vi som erhvervsråd forsøger at være forrest i feltet, så vi kan vise andre virksomheder, at den grønne omstilling er opnåelig.

Alt i alt en utroligt interessant og givtig hjemmeopgave, som vi er spændte på at arbejde videre med. I første omgang ser vi frem til 2. workshop og at høre mere om de andre deltagendes fremskridt.

De deltagende virksomheder fra Tønder Kommune er:

  • Kalb
  • Keldkvist
  • Tønder Erhvervsråd
  • Skærbæk centret
  • Hartmann
  • Norlyk Destilleri ApS
  • Det gamle apotek Tønder
  • Sportsefterskolen SINE

Vi opdaterer løbende vores hjemmeside og sociale medier med opdateringer fra forløbet.

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Nick Brodersern

Nick Brodersern

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.