NyhedSkrevet: 20. maj 2021

Tønder Erhvervsråd indgår samarbejde med maskinmesterskole

Tønder Erhvervsråd har et ønske om at yde den bedst mulige vejledning til vores virksomheder inden for uddannelse, efteruddannelse og kvalificeret arbejdskraft. Det gør vi på mange fronter – nu også med Maskinmesterskolen i Esbjerg/Fredericia.

Tønder Erhvervsråd indgår samarbejde med maskinmesterskole

Erhvervsdirektør Peter Engel-Andreasen og erhvervskonsulent Amit Mozumdar har været en tur på besøg hos ressourcedirektør Jens Færgemand Mikkelsen, Esbjerg Maskinmesterskole. Her var de på rundvisning på skolen, hvor der blev drøftet principper for et kommende fælles samarbejde, som kan styrke både skolen og erhvervslivet i Tønder Kommune.

Maskinmestre er alle steder på alle niveauer

Der findes ca. 10.000 uddannede, aktive maskinmestre i Danmark. Heraf er ca. 5.000 ansat i private virksomheder i land, 3.000 inden for offentlig og halvoffentlig virksomhed, og 2.000 inden for søfart.

Uddannet maskinmestre kan opnå mange forskellige funktioner, herunder funktioner som;

  • Projektleder
  • Projektingeniør
  • Salgsingeniør
  • Miljø- og kvalitetschef
  • Applikations- og udviklingsingeniør
  • Energichef
  • Vagtchef
  • Teknisk chef
  • Energikonsulent
  • Miljøkonsulent
  • Vedligeholdschef
  • Driftsleder/driftstekniker

Alsidigheden inden for feltet er en af årsagerne til, at der gennem flere år har været en meget lav ledighed blandt uddannede maskinmestre.
Maskinmestrer fungerer tværfagligt, og har overblik over drift og vedligeholdelse af elinstallationer, maskiner, automation og IT, i tekniske anlæg inden for f.eks. industrien, energiforsyning, hospitaler og butikscentre.

Mulighed for ledelsesstillinger 

Kombinationen af teknisk kompetence og en bred viden om sikkerhed, kvalitet, arbejdsmiljø, naturmiljø, økonomi og ledelse, giver mulighed for lederstillinger og job, hvor man bliver bindeleddet mellem leverandører, myndigheder, produktion og kunder.

Mange muligheder for samarbejde

Rekruttering af studerende til praktikpladser og projekter til virksomheder i Tønder Kommune er et oplagt eksempel på et konkret samarbejde. Her tilbydes en mentorordning med fokus på at give små- og mellemstore virksomheder mulighed for at få studerende i bachelorpraktik. Videnscenter Drift & vedligehold tilbyder en række uddannelsestilbud som f.eks. teknologisk diplomuddannelse i vedligehold og en række certificerede kurser såsom kedelpasserkurser, loddekurser, EK-kurser og elevatorkurser.

Der er mulighed for matchmaking og praktiktræf på skolen mellem studerende og virksomheder. Skolens undervisere deltager gerne i relevante netværk med indlæg og oplysning om uddannelserne. Der tilbydes endvidere værkstedsforløb for ansøgere med gymnasial uddannelse. Der har været et stigende antal ansøgere, og her kunne et samarbejde og formidling med Tønder Gymnasium være en god mulighed.

Dansk/tysk samarbejde kunne være et nyt spor for maskinmesterskolen med udgangspunkt i de kontaktflader med tyske virksomheder, som Tønder Erhvervsråd arbejder med.

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Amit Mozumdar

Amit Mozumdar

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.