NyhedSkrevet: 13. oktober 2021

Svensk erhvervsskole Utbildning Nord har fået kontakt til EUC-Syd i Tønder

Svensk erhvervsskole arbejder med et projekt for studerende, og personale og har gennem EU kontoret søgt partnere, der er interesseret i et projekt samarbejde.

Svensk erhvervsskole Utbildning Nord har fået kontakt til EUC-Syd i Tønder

Tønder Erhvervsråd får løbende henvendelser fra vores EU-kontor om partnersøgninger i Europa mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Der er tale om EU-projekter, hvor man leder efter partnere i Europa, der er interesseret i et nærmere samarbejde om, fx et uddannelsesprojekt.

Det er lykkedes at skabe kontakt mellem EUC-syd i Tønder, og den svenske uddannelsesinstitution Utbildning Nord, som er en erhvervsuddannelse for voksne, med base i Övertorneå i den nordlige del af Sverige tæt på grænsen til Finland.

Erhvervskonsulent Amit Mozumdar fra Tønder Erhvervsråd tog kontakt til afdelingschef Lene Bonnen Sandholdt fra EUC-Syd omkring anmodningen, og Erhvervskonsulenten fik videreformidlet, at den svenske skole leder efter partnere, der er interesseret i et samarbejde omkring placering af deres voksne studerende i korte praktikophold (4 uger) på virksomheder eller erhvervsuddannelser. De ønsker hjælp til at organisere jobskygger for deres erhvervslærere og andet personale. Aktiviteterne finder sted i løbet af foråret og sommeren 2022.

Det er et igangværende Erasmus + K1 -projekt for studerende og personale, hvor skolen tilbyder erhvervsuddannelse for voksne, 20 år og ældre.

Forleden kom der en melding fra EUC-Syd, hvor Lene Bonnen Sandholt fortæller; ”Der nu er skabt kontakt med skolen i Nordsverige og EUC-Syd i Tønder, og det er aftalt, at repræsentanter fra den svenske skole kommer på besøg hos EUC-Syd med henblik på at iværksætte et konkret samarbejde omkring mobiliteter.

EUC-Syd takker Tønder Erhvervsråd for at række ud og formidle EU-partneransøgningen

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Amit Mozumdar

Amit Mozumdar

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.