Award Show

Tønder Erhvervsråd, Ungeudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget har tradition for hvert år at hædre Tønder Kommunes erhvervsliv ved at uddele priser til virksomheder eller personer, der yder en særlig indsats gennem et stort Awardshow i november måned, hvor virksomheder fra hele kommunen inviteres til at deltage.

Priserne der bliver uddelegeret er: erhvervsprisen, iværksætterprisen og initiativprisen.

I 2020 prøvede Tønder Erhvervsråd en helt ny måde at uddele priser på. I stedet for Award showet afholdt vi i år Award week i uge 48, som man kunne følge virtuelt.

Vi håber på, at vi endnu engang, i 2021, kan holde vores store Award show for alle virksomheder i Tønder kommune kan deltage.

Erhvervsprisen:

Erhvervsprisen overrækkes til en virksomhed fra det lokale erhvervsliv i Tønder Kommune, der har udmærket sig særligt i året, der er gået, og som aktivt er med til at bidrage til skabelsen af vækst, visioner og innovation. Virksomheden tør at forny sig og lader sig ikke begrænse af, hvad man gjorde, men tør at skabe værdi ved at tænke nyt, tør at have visionen omkring vækst og tør at sætte overlæggeren højt og gøre en forskel for lokalområdet.

Prisens formål er at sætte fokus på de virksomheder der gør en ekstra indsats i forhold til skabelsen af vækst og engagement i det lokale erhvervsliv.

Iværksætterprisen:

Iværksætterprisen tildeles en virksomhed, der har haft modet til at etablere virksomhed eller har overtaget en virksomhed i Tønder Kommune inden for de 3 seneste kalenderår, og som har udmærket sig positivt inden for iværksætteriets ædle kunst.

Prisen uddeles til den iværksætter, som har udvist bemærkelsesværdigt engagement og initiativ, og er med til at fremme iværksætterkulturen i kommunen. Virksomheden er en igangsætter, der måske ikke altid kun har egen vinding for øje, men tænker i helheder og har overskud til at gøre noget, der er til gavn for fælleskabet.

Virksomheden er en rollemodel, der med sit eksempel og drivkraft kan være med til at skubbe ligesindede ud over rampen og i gang med iværksætterdrømmen. Personen/virksomheden viser vovemod og besidder et innovativt mind-set, der er med til at drive virksomheden mod succes.

Initiativprisen:

Årets Initiativpris gives til en virksomhed, organisation eller enkeltperson, som i det forgangne år har ydet et ekstraordinært initiativ, som forventeligt vil medføre en positiv udvikling for Tønder Kommune og/eller branding af Tønder Kommune. Prisens formål er at sætte fokus på de virksomheder, som har gjort en ekstraordinær indsats, dels i egen virksomhed og dels for lokalområdet.

 

  • Award Week 2020

    I 2020 prøvede vi ved Tønder Erhvervsråd at holde noget vi kaldte for “award week” i stedet for vores årlige award show. Dette forløb hele uge 48 og alle deltagere kunne følge med virtuelt.

    Vinderne af priserne iværksætterprisen, erhvervsprisen og initiativprisen i 2020 kan ses her:

    Vinder af iværksætterprisen 2020

    Vinder af erhvervsprisen 2020

    Vinder af initiativprisen 2020

    Læs mere om award week
  • Tilmeld dig erhvervsnews

    Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.