NyhedSkrevet: 13. oktober 2021

Ny uddannelse til serviceassistent åbner på EUC Syd i Tønder

EUC Syd udvider uddannelsesmulighederne i Tønder med serviceassistentuddannelsen! Fra 1. november kan man blive uddannet serviceassistent i Tønder – de nyuddannede serviceassistenter vil få jobmuligheder inden for blandt andet turistsektoren og på skoler.

Informationsmøde afholdes den 11. oktober på skolen i Tønder.

Ny uddannelse til serviceassistent åbner på EUC Syd i Tønder

EUC Syd ser frem til at byde nye elever velkommen på serviceassistentuddannelsen i Tønder. Det første hold af elever starter den 1. november. Uddannelsen er et skridt på vejen for at sikre stærke kompetencer til branchen fremadrettet.

På serviceassistentuddannelsen vil eleverne få både et grundigt praktisk og teoretisk indblik i serviceverdenen, så de forberedes til ansættelser fx på plejeinstitutioner og skoler eller i turistsektoren. I løbet af uddannelsen, som varer 2-2½ år, vil eleverne modtage undervisning på skolen og være i praktikforløb, før de afslutter uddannelsen med en svendeprøve.

Informationsmøde mandag den 11. oktober

I forbindelse med at den nye serviceassistentuddannelse starter i Tønder, inviteres der til informationsmøde mandag den 11. oktober kl. 10.00-11.00 i Multisalen på EUC Syd, Plantagevej 35, 6270 Tønder.
På informationsmødet vil man høre mere om uddannelsens opbygning samt oplevelser med uddannelsen og jobbet fra både lærlingens og arbejdsgiverens perspektiv.

For yderligere information kontakt:
Poul Priess Jensen
Studievejleder
[email protected]

Denne historie er bragt som pressemeddelelse fra EUC syd i Tønder

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Amit Mozumdar

Amit Mozumdar

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.