NyhedSkrevet: 6. maj 2021

Ny iværksætterkonsulent til Tønder Erhvervsråd

Palle Graversgaard er fra 1. april tilknyttet Tønder Erhvervsråd som iværksætterkonsulent.

Ny iværksætterkonsulent til Tønder Erhvervsråd

Iværksættere står ofte alene med deres nye virksomhed, og skal samtidig varetage en lang række forskellige opgaver. Min rolle er at tage kontakt til nystartede virksomheder i Tønder kommune, som Tønder Erhvervsråd gerne vil hjælpe med vejledning og støtte.

Palle har erfaring med virksomhedskontakt fra en række opsøgende vejledningsindsatser i tidligere ansættelser, og har siden august 2020 arbejdet som selvstændig salgskonsulent med løsninger til erhverv.

De mange erfaringer, han har med sig i rygsækken, vil han bruge i sit nye job i Tønder Erhvervsråd.

Det har været en god oplevelse at tage kontakt til iværksættere, der for nylig har etableret sig med et CVR-nummer i Tønder kommune. Iværksætterne er glade for at blive mødt med en udstrakt hånd fra Tønder Erhvervsråd.

Palle deltager i et landsdækkende samarbejde – IværksætterDanmark – som tilbyder målrettede kurser til iværksættere. Herudover har Tønder Erhvervsråd også fokus på de mange mindre virksomheder, der er etableret indenfor de senere år. Mindre virksomheder udgør et vigtigt vækstlag for erhvervsudviklingen i Tønder kommune, og kan også have gavn af vejledning og støtteordninger.

Jeg ser frem til at fortsætte den gode indsats overfor iværksætterne, som Tønder Erhvervsråd har udført gennem en årrække. En del af arbejdet vil indebære, at vi fortæller om de gode iværksætterhistorier, som vi støder på i vores arbejde. De kan måske være til inspiration for andre, som går med en iværksætter i maven.

Palle Graversgaard fordeler arbejdet mellem opsøgende kontakt via telefon og mails, og fysiske møder med iværksættere i deres lokalområde.

Jeg ser frem til at støtte op om de mange nye iværksættere i Tønder kommune med hjælp fra mine nye kollegaer i Tønder Erhvervsråd og vores mange samarbejdspartnere.

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.