
Tønder Erhvervsråd søger ekstern konsulent
Tønder Erhvervsråd arbejder for at nystartede, og små virksomheder...
NyhedOpdateret: 21. januar 2021
Maskinfabrikken Zebotek A/S i Bredebro i Tønder Kommune har rygende travlt. Virksomheden er gået fri af de værste dyk fra et coronaramt samfund og har formået at holde væksten i både produktion og medarbejderstab.
Næsten fra virksomhedens stiftelse i marts 2019, blev de taget i hånden af Tønder Erhvervsråd, der involverede sig i at hjælpe Zebotek videre til at indfri deres kompetencer. Det var også herigennem, de fik kontakt til den lokale aktionsgruppe LAG Haderslev-Tønder, som viste sig at have afgørende betydning for virksomhedens fremtid.
Tønder Erhvervsråd kontaktede den nyetablerede virksomhed med henblik på at rådgive virksomheden bedst muligt. Derfor drog erhvervsrådet på besøg hos virksomheden i Bredebro, og her stod det hurtigt klart, at der var potentiale for at søge midler fra LAG Haderslev-Tønder, så Zebotek A/S kunne komme godt fra start.
I 2020 fik virksomhedens stiftere bevilget 400.000 kroner fra den lokale LAG til etableringen af et udsugnings- og varmeanlæg i hallen samt midler til indkøb af en ny fræsemaskine. En del af midlerne var også møntet på at få den anerkendte kvalitetscertificering ISO 9001, så virksomhedens grundlag kunne udvides yderligere med leverancer til blandt andet rumindustrien.
Skriv eller ring til os.
Tønder Erhvervsråd arbejder for at nystartede, og små virksomheder...
Har du en god og kreativ ide? Har du...
Vil du høre seneste nyt om Rømø udviklingsplan, så...
Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.