NyhederOpdateret: 22. juni 2021

“Jeg tror på, at det vigtigste er, at vi har det sjovt mens vi gør det!”

Midt i Sønderjylland bor Henrik Yngvardtsen, der er 40 år og iværksætter. I maj 2021 startede han firmaet Yngvardtsen Foto & IT – Ikke fordi det var en ny idé, men fordi, nu passede tiden i forbindelse med starten som pressefotograf.

“Jeg tror på, at det vigtigste er, at vi har det sjovt mens vi gør det!”

Iværksætteren

Egentlig har Henrik Yngvardtsen altid interesseret sig for IT. Faktisk siden skærmtrolden Hugo rullede over tv-skærmene i de danske stuer. Farens aflagte pc, blev starten på lidenskaben for IT og computere. Hos Tønder Erhvervsråd har Henrik en åben aftale med Palle Graversgaaard, iværksætterkonsulent, om råd og vejledning i forhold til iværksætteri.
CV’et indeholder flere forskellige job med titler som IT-konsulent, IT-supporttekniker, hardwaretekniker, udrulningskonsulent og flere andre IT-jobs.

I 2014 får Henrik diagnosen Aspergers, hvilket er en autismediagnose. Som autist arbejder Henrik meget struktureret, og sætter tingene i systemer. Henriks Aspergers gør også at han har meget nemmere ved at opfatte detaljer, der ikke passer ind i systemet. Efter diagnosen var en kendsgerning, startede han i jobafklaringsforløb, for at finde ud af hvad han kunne holde til. I den forbindelse kom han i et praktik-forløb hos et firma inden for bl.a domænehosting. Det mundede ud i et fast job. Han fortsatte i firmaet, efter han fik fleksjobbevillingen i 2017.
Nu er han ansat i to firmaer, hvor han står for al IT, hjemmesider, teknisk support og lignende – Og selvfølgelig pressefotografering.

Firmaet
De to ben i firmaet, IT og foto, er byggestenene i firmaet. IT har Henrik uddannelser inden for, og fotografering har altid været en hobby.
Idéen til IT-firmaet har ligget latent i mange år. Faktisk før Henrik deltog i et kursus om iværksætteri i 2013.

Firmaet tilbyder alt inden for IT. Både til private og erhvervskunder.
Firmaet kan blandt andet løfte små virksomheders IT, data, netværkssikkerhed, WordPress hjemmeside, sociale medier og al intern IT, afhjælpe ved spidsbelastninger, rådgive om køb af udstyr til virksomheden, og meget andet.

Henrik Yngvardtsen mener selv, at fordelen ved hans Asperger er, at han kan forklare IT, så kunderne kan forstå det. Ydermere ser han ting, som andre ofte overser, og har derved nemmere ved at fejlfinde.

I maj 2021 fik firmaet et CVR-nummer og på den måde, kan han bedre servicere både private- og erhvervskunder. Både som IT-konsulent, men også som fotograf, hvor han tilbyder både portræt, familie og eventfotografering for private.
Til erhverv tilbyder han eventfotografering, produktfotografering, reklamefotos og erhvervsportrætter, hvad enten det er til hjemmeside, sociale medier eller andet. Private tilbydes også IT-understøttelse og fotografering.

 

Læs mere på Henriks hjemmeside her: https://yfotoit.dk/

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Palle Graversgaard

Palle Graversgaard

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.