NyhedSkrevet: 2. juli 2021

Formanden: Fællesskabet skal være i højsædet

Bo Kjelkvist er født og opvokset I Slagelse på Vestsjælland, men i 1993 flyttede han til Tønder og startede i april 1994 sin virksomhed op. På daværende tidspunkt et privatejet selskab. Efter omkring 14 år gik Bo og en 2 øvrige erhvervsfolk sammen og dannede Kjelkvist A/S som vi kender det i dag.
Lige siden Bo Kjelkvist satte sine fødder i Tønder, har han altså arbejdet for vækst i lokalområdet – både som selvstændig og som bestyrelsesmedlem i Tønder Erhvervsråd til nu, hvor han på tredje år er formand for bestyrelsen.

Formanden: Fællesskabet skal være i højsædet

Der kommer ingen udefra og løser vores problemer
Bo besluttede sig for at stille op til bestyrelsen for ca 5 år siden.
”Jeg blev spurgt, om jeg gerne ville være med til at påvirke udviklingen, og så jeg sagde jeg ja”
En af de ting jeg forsøger i bestyrelsen er, at være på forkant med de behov som den enkelte virksomhed har, eller får, således at der kan skabes vækst og udvikling til gavn for egnen.
Specielt en ting har været et stort fokuspunkt for Bo i sin bestyrelsestid. ”Fællesskab.”
”Vi skal spille hinanden gode – alle sammen. Jeg gør meget ud af, at vi skal arbejde sammen. Hvis vi arbejder sammen, er der en meget større mulighed for at skabe vækst i kommunen. Derfor gør Vi, i bestyrelsen, meget ud af at samarbejde med de aktører der vil det samme: Udvikle og vækste i hele Tønder kommune.”

Fremtiden

Fremtiden ser lovende ud i Tønder, og det glæder Bo Kjelkvist, da han brænder for at gøre erhvervsklimaet endnu bedre.
Vi er udfordret på fremtidens arbejdskraft og derfor er det bydende nødvendigt at alle deltager i aktivering og uddannelse af de unge mennesker. Tønder kommune skal understøtte erhvervslivet, så der skabes arbejdspladser og lærepladser til de unge. Udviklingen skal sikres på den lange bane.
”Der skal jo være nogen til at tage over efter os andre, og derfor arbejder erhvervsrådet for at rammerne bliver så gode som muligt.” I erhvervsrådet er der selvfølgelig fokus på at skabe vækst for virksomhederne, og det gøres blandt andet ved at fokusere på bestyrelser, netværk og generationsskifter i virksomhederne med vækstpotentiale. Det er ligeledes vigtigt at alle bidrager til at tage et socialt ansvar.
Derfor er det også et fokuspunkt for Kjelkvist A/S, at der altid er lærlinge ansat, så de kan få en uddannelse og dygtiggøre sig. Derudover så støtter virksomheden også lokale tiltag og arrangementer, så der fortsat vil være liv i lokalsamfundet.
”Det er jo i Tønder Vi har valgt at placere vores virksomhed. Det er her vi lever og bor. Derfor ser jeg jo gerne at lokalsamfundet udvikler sig så stærkt som muligt. Det arbejder jeg på hver eneste dag. Også i Tønder Erhvervsråd.”

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.