Online eventtirsdag den 22. jun. 2021 Kl. 13:00, Ikke angivet

Virtuel workshop – Lær at udvikle dine egne produkter systematisk i stedet for heldigt

Mangler du held i din produktudvikling, så deltag i denne virtuelle workshop og få inspiration, viden og konkrete værktøjer til, hvordan du kan øge heldet i din udviklingsproces.

Virtuel workshop – Lær at udvikle dine egne produkter systematisk i stedet for heldigt

På dette smv PRO-webinar, for ejerledere, vil du blive introduceret til, hvordan du tilrettelægger din produktudvikling systematisk – og får bedre kontrol over heldet, som en afgørende faktor for succes eller fiasko for dit produkt.

Vi tager udgangspunkt i Design Thinking-tilgangen, og giver dig nogle metoder til at identificere det rigtige problem, før du går i løsnings-mode.

Dagens program

13:00 Check-in, velkomst og introduktion til Erhvervshusenes værditilbud

Helena Carlsen, projektleder, Erhvervshus Sjælland

Erhvervshusene kan tilbyde din virksomhed et tilpasset rådgivningsforløb og sparring gennem smv PRO-programmet. Helena vil kort fortælle om disse muligheder, og hvordan din virksomhed kan få del i dem.

13:05 Inspirationsoplæg: Fighterånd og systematik 

Mikkel Kessler, professionel bokser, iværksætter og foredragsholder

Mikkel Kessler er bokser og en af de bedste af slagsen – faktisk er han kåret som verdens bedste bokser inden for sin vægtklasse hele fem gange. Mikkel Kessler tager i sit oplæg afsæt i tre væsentlige elementer, der for ham er afgørende for at komme succesfuldt i mål, nemlig den optimale forberedelse, præstation og ikke mindst den efterfølgende hvile. Elementerne er tæt sammenlignelige med den proces, der skal til for at udvikle succesfulde produkter. Mikkel kommer også omkring, hvilke forstyrrende elementer der undervejs kan stå i vejen for målet, hvis forstyrrelserne ikke håndteres rigtigt.

13:45 Virksomhedscase: DSB Digital Labs

Jacob Saugman, Head of Innovation Execution, DSB Digital Labs

Jacob har de seneste 15 år arbejdet med digital udvikling og innovation. Som Head of Digital Labs – Innovation exploration & execution hos DSB har han oplevet både udfordringer og succeser i forhold til, hvordan innovation kan, og ikke kan fungere i en organisation, hvilket han vil fortælle om på dagens workshop. Han vil give sine bud på, hvordan du rent praktisk kan arbejde innovativt og komme med eksempler og cases. Derudover vil Jacob dele nogle af sine erfaringer med at være en leder i et innovativt miljø.

14:15 Kort pause

14:20 Fagligt oplæg om din virksomheds værdiskabelse

Rune Skovsø Møller, seniorkonsulent, Teknologisk Institut

Rune er uddannet designingeniør, og har gennem sit arbejdsliv deltaget i og faciliteret utallige produktudviklingsprocesser. I sit udviklingsarbejde vender han altid tilbage til ”Jobs to be Done”-teorien, der er skabt af den berømte professor Clayton Christensen, som han vil introducere dig til i dette indlæg. Du kan bruge teorien til at kortlægge, hvilken værdi din virksomhed i virkeligheden skaber – ligesom den kan hjælpe dig med at afdække, hvilke produkter der har succes, imens andre fejler.

14:55 Opsamling og vidensdeling

Opsamling på læring og udbytte af workshoppen.

– Optionsworkshop –

Kl. 15:00 –– få sparring og gode råd

Mellem kl. 15-16 vil der være mulighed for at deltage i en kort workshop. Her kan man prøve at bruge en af de metoder vi kommer til at lære om i løbet af dagen. Metoden kan du bruge til at finder ud af, hvilken problemstilling eller udfordring dit produkt, service eller proces i virkeligheden løser – så du ved hvilket ”job” du skal løse for dine kunder i fremtiden.

Workshoppen faciliteres af Teknologisk Institut

Praktisk

Dato og tid
Tirsdag d. 22. juni 2021 kl. 13:00 til 15:00

Sted:
Online

Tilmeldingsfrist
Tirsdag d. 22. juni 2021 kl. 12:00

Kontaktinformationer til arrangør:
Erhvervshusene
Mail: [email protected]

Tilmeld Virtuel workshop – Lær at udvikle dine egne produkter systematisk i stedet for heldigt

  • Ikke angivet Ikke angivet, Ikke angivet Ikke angivet
  • tirsdag den 22. jun. 2021 Kl. 13:00

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.