WebinarDette event har fundet sted.

Virtuel workshop – Få succes med dit (virtuelle) salgsarbejde smv PRO

På dette smv PRO-webinar, for ejerledere, vil du blive introduceret til, hvordan du finder den salgsteknik, der passer bedst til dig og dine kunder, så du får succes med dit salgsarbejde – online og virtuelt.

Coronakrisen har fuldstændig ændret vores forudsætninger for at skaffe nye kunder og opretholde relationen til de eksisterende. Måske har du også oplevet at dit salgsarbejde er blevet udfordret det seneste års tid?

Virtuel workshop – Få succes med dit (virtuelle) salgsarbejde | smv PRO

På dagens workshop stiller vi skarpt på salgsdisciplinen, og guider dig igennem en formiddag, hvor du vil høre fra forskellige oplægsholdere, der hver giver deres perspektiv på, hvordan du sælger bedst til netop dine kunder.

Dagens program:

09:00 Check-in, velkomst og introduktion til Erhvervshusenes værditilbud

Helena Carlsen, projektleder, Erhvervshus Sjælland

Erhvervshusene kan tilbyde din virksomhed et tilpasset rådgivningsforløb og sparring gennem smv PRO-programmet. Helena vil kort fortælle om disse muligheder, og hvordan din virksomhed kan få del i dem.

09:05 Inspirationsoplæg: Godt købmandskab

Søren Fauli, filminstruktør, skuespiller og manuskriptforfatter

Dagens keynote speaker er Søren Fauli. Udover sine meritter inden for film, tv og reklame er han også manden bag de succesfulde Normal-butikker. Søren bruger anarki og humor til at bygge bro mellem de selvmodsigelser og modsætninger, der ligger i at være både kreativ og kommerciel, et skisma han selv er eksponent for. For hvad nytter en god ide, når man ikke kan få andre overbevist om, at det er en god ide? Søren Fauli vil i dette tankevækkende og inspirerende foredrag gøre dig klogere på, hvad godt købmandskab er ifølge ham selv.

09:40 Fagligt oplæg om salgsteknikker

Leon Birdi, selvstændig salgsrådgiver og underviser

Leon Birdi er anerkendt som én af Danmarks absolut dygtigste undervisere inden for forretningsudvikling og salg. I stedet for at være fastlåst til enkelte salgsmetoder opfordrer Leon til, at du som virksomhedsleder finder den metode, der passer til opgaven og til jeres kultur. Derfor vil han gennemgå en række forskellige salgsteknikker og give sine bud på, hvornår, og hvordan du skal bruge de forskellige teknikker for at optimere bundlinjen. Derudover vil Leon komme ind på, hvordan man kan udnytte det digitale salgsmøde til sin fordel og give gode råd til, hvordan man afholder dem succesfuldt.

10:10 Kort pause

10:15 Inspirationsoplæg: Hvilke muligheder giver teknologien i forbindelse med digitale salgsmøder?

Jacob Emil Opstrup, Chief Revenue Officer, Capturi

Jacob fra Capturi lever af at konvertere online samtaler til værdifulde indsigter med Speech Analytics. Capturi har en mission om at effektivisere og forbedre kundesamtaler, og har i løbet af de seneste 5 år udviklet en talegenkender, der åbner for kundeindsigter, forbedring af kundeservice og optimering af salgsrater. I løbet af Jacobs indlæg vil han gøre dig klogere på nogle af de muligheder, teknologien giver dig, når du skal holde digitale salgsmøder.

10:45 Virksomhedscase: Estaldo

Jakob Neua Nørgaard, direktør, Estaldo

Jakob har siden år 2000 stået bag flere succesfulde IT-startups, senest med børsnoterede Penneo A/S. I dag er Jakob i gang med at udvikle Danmarks eneste 100% digitale ejendomsmægler, Estaldo.com som er skaleret fra 4 – 13 medarbejdere på under 1 år. Jakob vil dele ud af sine erfaringer med online salg og komme med konkrete eksempler og cases på, hvordan man får succes med at sælge uden at stå ansigt til ansigt med sin kunde.

11:10 Opsamling og vidensdeling
Opsamling på læring og udbytte af workshoppen.

– Optionsworkshop –

Kl. 11:15 –– få sparring og gode råd

På denne mini-workshop fra 11:15-12:00 vil Leon Birdi introducere en kort øvelse der hjælper dig med at identificere den salgsteknik, der passer dig og din markedssituation bedst.

Workshoppen faciliteres af Teknologisk Institut.

Dette event har fundet sted. Se kommende events her

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.