NyhederSkrevet: 3. juni 2021

Erfaring med digitalisering – delt på tværs af brancher

Tønder Erhvervsråds nye koncept “Rundbordssnakke” er tænkt som små lokale sammenkomster med få deltagende virksomheder. På den måde får alle deltagerne mulighed for at fortælle om deres virksomhed, og udfordringer, i forhold til det emne, som mødet omhandler. Meningen med mødet er, at man ud fra et emne kan snakke om de udfordringer, man som virksomhed kan opleve, men også hvilke løsninger, der kan være for den enkelte virksomhed. På den måde kan disse rundbordsnakke bidrage til udvikling i vores område.

Erfaring med digitalisering – delt på tværs af brancher

Ved ”Rundbordssnakken om digitalisering” hos Kirchheiner El-Teknik den 31/5, blev der i høj grad delt erfaringer på tværs af brancher om digitalisering og hvilke idéer, der ville kunne få 100.000 kr. i tilskud via blandt andet SMV:Digital.

Tønder Erhvervsråd havde sammen med Torben Schwartz, digitaliseringsekspert og forretningsudvikler hos Erhvervshus Sydjylland inviteret fire medlemmer til at mødes til en fortrolig og oprigtig snak om; digitalisering, vigtigheden af at få styr på de interne processer inden man går i gang, og hvad de 100.000 tilskudskroner præcist kan bruges til

Det gode ved det her møde var; 1. at snakken blev holdt så konkret, og 2. at vi nu kender Torben, og ved han har så stor praktisk viden, han kan byde ind med, både når det gælder industri 4.0, og når der skal laves ansøgninger. Jeg er ikke en fan af at søge støttemidler, men efter det her tror jeg nu nok, jeg ringer til Torben for at vende en idé eller to. – Finn Jørgensen, direktør hos Finsø A/S i Bredebro

Vil I høre mere?

Hvis I også tænker på at opdatere jeres IT system eller få robotter i produktionen, vil høre om I kan få kr. 100.000,00 i tilskud til processen, eller deltage i den næste rundbordssnak om digitalisering, så kontakt Anita Andersen hos Tønder Erhvervsråd via. mail: [email protected] 

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Anita Toft Lind Andersen

Anita Toft Lind Andersen

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.