Cases

Entreprenør Robert Traneskov og netværk i Tønder Erhvervsråd

28. februar blev der afholdt administrativt netværksmøde i Digegrevens Hus, og her deltog fem nye medlemmer for første gang sammen med fem andre virksomheder. Vi tog en snak med Jonna Traneskov Jensen fra Entreprenør Robert Traneskov om, hvorfor hun har valgt at deltage i netværket, hvad hun har af forventninger, og hvordan det kan hjælpe ens virksomhed at deltage i netværk.

Entreprenør Robert Traneskov

Det administrative netværk

Det administrative netværk er til for virksomhedernes ”blæksprutter”, der sidder med forskellige slags administrative opgaver. Her kan f.eks. nævnes bogholderi, kommunikation, HR, personalefunktioner og generelt all-around-opgaver. Netværket er sat i verden, så de ansvarlige for førnævnte opgaver kan få et fortroligt sparringsforum med kvalificerede og relevante oplæg. Hvert møde foregår med et tema, så de deltagende kan gå fra arrangementet med noget konkret og håndgribelig viden. Tidligere tema har inkluderet: Excel-kursus, den nye bogføringslov, personlig udvikling (disc profil) og GDPR-regler.

Da netværket mødtes d. 28. februar var temaet ”De 17 verdensmål”, og her var der besøg af og oplæg ved Marianne Grønbæk fra MG-udvikling, der sammen med Tønder Erhvervsråd og Haderslev Erhvervsråd afsluttede forløbet ”Fra Verdensmål til Hverdagsmål” i december 2022. Mariannes rolle var at fortælle de deltagende om, hvordan man kan gøre den grønne omstilling mere spiselig ude i virksomhederne, og hvordan det ikke behøver være hverken dyrt eller tidskrævende at blive grønnere. Med en mærkbar, stigende forventninger fra både leverandører og kunder i forhold til grønne virksomheder, var der enighed om, at temaet var mere end aktuelt.

Deltagerne i det administrative netværk i gang med at sparre omkring FNs verdensmål

Det første møde i det administrative netværk

Omkring sin deltagelse i det første administrative netværksmøde fortæller Jonna Traneskov Jensen:

”Jeg var lidt skeptisk omkring emnet FNs verdens mål, da det ikke var noget, vi i hverdagen tænkte over i virksomheden eller kendte til. Jeg havde en forventning om, at det ville være meget omfattende, men blev hurtigt overbevist om det modsatte efter oplægget”.

Jonna roser Mariannes inspirerende og positive tilgang til at gøre verdensmålene til hverdagsmål og forhåbentlig, i sidste ende, gøre hverdagsmålene til adfærdsmål.

Jonna fortæller også, at hun hjemme i virksomheden allerede har brugt nogle af de mange gode positioner omkring adfærd, som Marianne fra MG Udvikling pointerede på mødet. Hun har fået et godt indblik i verdensmålene og er sikker på, at når de engang er mere på plads i opstarten af deres nye maskinstation, så er verdensmålene også et emne, de skal dykke ned i i virksomheden.

Entreprenør Robert Traneskov

Jonna Traneskov Jensen arbejder med økonomi og administration i virksomheden Entreprenør Robert Traneskov, som hendes mand og svoger driver med 14 ansatte. De har netop også startet en maskinstation i forlængelse af virksomheden, som stadig er lidt i opstartsfasen.

På maskinstationen laver de alt fra markarbejde for kunder, såsom pløjning, såning , sprøjtning, høstning og snitning til dyrkning af biomajs.

I virksomheden er der fokus på mange ting, men de er bl.a. specialister i jord- og gravearbejde, nedbrydning af bygninger, træfældning og belægningsarbejde. Den nye maskinstationen er et også et familiefortagende som – udover 3 fultidsansatte – drives af Jonna, hendes mand, svoger og parrets søn.

Forventninger inden deltagelse i netværket

Adspurgt omring hendes forventninger forud for sin deltagelse i det administrative netværk, fortæller Jonna:

”Jeg har tidligere arbejdet sammen med Lene Juhl fra Belø VVS, som deltager i netværket allerede, og hun kunne stærkt anbefale netværket pga. den gode sparring, aktuelle emner samt kvalificerede oplæg.”

Jonna fortæller desuden, at hun fandt netværket interessant, eftersom hun sidder alene med mange administrative og økonomiske opgaver i det daglige og mangler kollegaer at sparre med, som hun har været vant til i tidligere jobs.

Hun synes, der kommer flere og flere regler og omstændigheder, man skal sætte sig ind i og kunne dokumentere, og derfor er det rart at være en del af et netværk, hvor der netop dykkes ned i relevante emner med kvalificerede oplæg fra f.eks. advokater, revisorer, mv.

Jonna mener generelt, at netværk er vigtigt, og det var også en af grundene til, at hun besluttede sig for at deltage i det administrative netværk, for som hun siger:

”Netværk er så vigtig. Sparring omkring udviklingen af virksomheden, men også når min søn f.eks. bruger hans netværk af venner til at få hjælp til at køre majsen fra”.

Oplæg ved Marianne Grønbæk fra MG-Udvikling omkring FNs verdensmål

Mangler du også sparring omkring din virksomhed, dine arbejdsopgaver eller ansvarsområder?

Hos Tønder Erhvervsråd har vi en række forskellige netværk, som er til for at hjælpe dig, dine ansatte og din virksomhed med enten at blive mere effektive, udvikle jeres virksomhed eller give inspiration.

Kontakt Rie Holm Madsen hvis du vil høre mere om det administrative netværk eller besøg tondererhvervsraad.dk, hvis du vil læse mere om vores andre netværk.

Entreprenør Robert Traneskov Jensen

nyhed
Entreprenør Robert Traneskov

Tønder Kommune opnår imponerende fremgang i IRIS Groups ”Lokale erhvervspræstationer”

Tønder Erhvervsråd er stolte over, at Tønder Kommune har realiseret en markant fremgang i den seneste udgave af IRIS...Læs mere
nyhed
Entreprenør Robert Traneskov

Vær med til at forme fremtiden for Tønder Erhvervsråd

Tønder Erhvervsråd inviterer hermed til at deltage i vores generalforsamling den 24. april 2023 fra kl. 17 til 20.30.Læs mere
nyhed
Entreprenør Robert Traneskov

Tønder Erhvervsråd er med i nyt millionprojekt

Tønder Erhvervsråd deltager i nyt millionprojekt, som skal booste virksomheders viden om materialer -Læs mere

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.

Tilmeld nyhedsbrev