NyhedSkrevet: 16. november 2022

BHJ Fondens Initiativpris er tildelt Carsten Uggerholt Eriksen, direktør Det blå gymnasium i Tønder.

BHJ Fondens Initiativpris er en pris som gives for en særlig indsats for elever og studerende på de sønderjyske skoler og uddannelsesinstitutioner, hvor man bygger bro til erhvervslivet for at gøre undervisningen praksisnær

BHJ Fondens Initiativpris er tildelt Carsten Uggerholt Eriksen, direktør Det blå gymnasium i Tønder.

Udviklingsråd Sønderjylland (URS) har afholdt deres årsdag, hvor bl.a. topfolk fra erhvervslivet og borgmestre fra flere af de sønderjyske kommuner deltog. Mødet blev afsluttet med uddeling af BHJ Fondens Initiativpris, som i år gik til flere ekstraordinære initiativer i det sønderjyske, hvoraf Carsten Uggerholt Eriksen fra Tønder var én af dem.

Erhvervskonsulent Amit Mozumdar, Tønder Erhvervsråd, har indstillet Carsten Uggerholt Eriksen til prisen med en begrundelse om, at han siden sin ansættelse som direktør på skolen har været en aktiv del af erhvervslivet i Tønder kommune. Han har i særdeleshed forstået at bygge bro til erhvervslivet med henblik på at gøre undervisning praksisnær i forhold til at inddrage erhvervslivet i et tæt samarbejde med skolen.

Han har på eget initiativ arbejdet med og skabt en helt ny faglært turismekoordinator uddannelse med studiestart august 2022 og med et hovedforløb, der varer i alt 2 år, hvor man får løn under hele uddannelsen.

Herudover har han medvirket til at være sparringspartner for den nye datamatiker uddannelse i Tønder, som udbydes af Erhvervsakademi Sydvest og studiested Campus Tønder med studiestart august 2022.

Desuden fremkommer Carsten med konkrete idéer til fremover at styrke det sociale sammenhold og trivsel og skabe gode relationer mellem de studerende. Direktøren har nemlig et stort ønske om at etablere studieboliger og studiemiljø i nærheden af Campus Tønder og har derfor skitseret og arbejdet med idéer om, at EUC Syd, VUC Syd og Det blå Gymnasium & Tønder Handelsskole gerne vil etablere et kollegie med 22 studieboliger, fællesrum og træningsfaciliteter.

Hans ambitioner for Campus Tønder er at få skabt et campusmiljø med amerikansk forbillede, hvor man også har tilknyttet nogle af sine aktiviteter efter klokken 15. Han ser området som et sted, hvor unge mennesker kan hygge sig, grille, høre koncerter og se film i en open air-biograf, mens traditionelle fritidsaktiviteter foregår ved Tønder Sport- og Fritidscenter.

Amit Mozumdar, Tønder Erhvervsråd glæder sig over at man påskønner den fine indsats over for Carsten Uggerholt Eriksen og giver ham et skulderklap for hans stærke og vedholdendt særlige indsats i lokalsamfundet.

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Amit Mozumdar

Amit Mozumdar

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.