NyhedSkrevet: 6. januar 2022

Antallet af Gazelle-virksomheder stiger i Tønder Kommune

Den 9. december 2021 blev de sidste regionale vindere af Børsens Gazelle Pris kåret. Gazellen gives til danske virksomheder, der er med til at skabe jobs, vækst og optimisme og samtidigt er med til at sikre fremtiden for det danske erhvervsliv.

Antallet af Gazelle-virksomheder stiger i Tønder Kommune

Især væksten bliver der lagt vægt på, når Børsens analyseafdeling udvælger virksomhederne, og der er strenge krav, som skal opfyldes, hvis man som virksomhed vil stå med Gazelle-statuetten i hånden. F.eks. skriver Børsen følgende om kriteriet for vækst:

Væksten i nettoomsætningen (bruttoresultatet) skal være positiv i hvert af de fire år, vi måler over. Væksten over hele perioden (fire år) skal minimum være 100 pct. (en fordobling)

Der er altså fart over feltet hos de virksomheder, der bliver nominerede.

I Tønder Kommune er antallet af virksomheder, der i slutningen af december stod med en Gazelle i hånden, også steget markant. I 2020 modtog 5 lokale virksomheder prisen, mens der i december 2021 var hele 13 Gazelle-vindere i kommunen. Og det er flot.

Tønder Erhvervsråds direktør, Peter Engel-Andreasen fortæller:

Det kræver en vedholdende indsats og noget af en præstation at opnå denne hæderspris fra Børsen – Virksomhederne kan derfor med rette være stolte af den. Det er flot, at der er så mange virksomheder i kommunen, der nu står med prisen, og det er positiv opmærksomhed for Tønder på nationalt niveau. Derudover er det altid godt, når lokale virksomheder klarer det godt og kan være inspirationskilder for andre

Tønder Handel & Transport er en af de 13 vindere i Tønder Kommune. Her arbejder man med transport og beskæftiger sig hovedsageligt med import og eksport. Morten Mortensen fra Tønder Handel & Transport fortæller om at vinde prisen:

Det tager vi da som et skulderklap. Det er dejligt at vide, at det går den rigtige vej, og at andre kan se, at det, vi laver, bliver gjort ordentligt

Fra Tønder Erhvervsråd ønsker vi de lokale Gazeller stort tillykke med de flotte resultater.

Gazellevinderne i Tønder Kommune er:

Har du spørgsmål?

Skriv eller ring til os.

Peter Engel-Andreasen

Peter Engel-Andreasen

Tilmeld dig erhvervsnews

Få vores aktuelle tilbud, informationer og erhvervsrelaterede nyheder fra dit lokale erhvervsliv, når du tilmelder dig ERHVERVSNEWS.